Vintervejr
Så gled jeg klumpedumpe på rumpen i den glatte indkørsel og sidder nu med hævet ben og kigger ud på den hvide have.
De stedsegrønne buske, som ellers er plantet for at gøre haven grøn og smuk i årets mørke måneder, ligner store snedriver. De burde egentlig stå med glitrende julelys og hygge gevaldigt, men jeg nåede ikke at pynte dem, inden jeg faldt – men pyt med det. Lysene ville jo alligevel ikke kunne ses under al sneen.
Af og til lander et par musvitter eller en lille rødhals på de snetunge grene. Søgende lægger de hovedet på skrå, titter ind under bladene, får et par snefnug i nakken og ryster opgivende på vingerne. Hvorpå de letter og flyver hen til havens foderbræt. Det er trods alt lettere at spise sig mæt i solsikkekerner og jordnødder end at lede efter småkryb i buskene.
Jeg har ondt af de vilde fugle. Selvom vi fodrer på højtryk, så er vinteren en kold og barsk tid for dem – og da især når naturens eget spisekammer er dækket af sne.
Til foråret vil jeg plante nogle træer og buske, som virkelig er til gavn og glæde for fuglene om vinteren. Frugterne skal altså modne sent og helst blive hængende rigtig længe på grenene, så de er lette at få fat i, selvom sneen hober sig op. For hvad nytter det dog, at alle de lækre rønnebær nærmest hang i lag på træerne, når de for længst er faldet ned og nu ligger begravet under 20 cm sne.
De fine små frugter på sargentsæbler samt mange paradisæbler er flinke til at at blive hængende til langt ud på vinteren. Vildæbler og madæbler – bla Belle de Boskoop – er også godt forankret til grenene, og buske som ildtorn, havtorn, slåen, snebær og liguster holder ligeledes pænt på deres bær. Det er måske ikke fuglenes foretrukne livretter, men i mangel af bedre glider det jo ned. Det er ligesom med os mennesker – æbleskiver og glögg er generelt i højere kurs end en gammeldags fedtemad på rugbrød. Men sidstnævnte holder da sulten fra døren!
Måske skal jeg også vænne mig til at lade havens smukke roser sætte hyben. Ligesom så mange andre haveejere har jeg jo for vane at klippe roserne af, lige så snart de visner. Så dukker der nemlig hurtigt nye knopper op, og i heldigste fald kan roserne blomstre til langt ind i december.
Men i en vinter som denne ville det unægtelig se smukkere ud med røde hyben derude i rosenbedet end forfrosne kronblade. Det kan jeg jo tydeligt se i det ”vilde” hjørne, hvor der vokser et par hunderoser. De sørger både for, at haven er julepyntet, og vækker samtidig lykke hos grønirisker og musvitter.
Det er dog ikke alle fugle, der er lige vilde med bær. De smukke stillitser foretrækker faktisk frø fra stauder som knopurt og kartebolle, og siskener og finker flokkes fornøjet i birketræer og graner for at lede efter frø, mens dompappen snupper et par af syrenens knopper til frokost. – Der er med andre ord masser af muligheder for at hjælpe vores vingede venner gennem vinteren på helt naturlig vis.
Ønsker jer alle en dejlig adventstid
