Vintergækker og Erantis
Har du været i haven og kigge efter tidlige forårsbebudere? Ja, måske har du ligefrem hilst på de første erantis og spæde vintergækker 😊
Så har du måske også undret dig over, at de små seje blomster kan klare både kulde, rimfrost og sne.
Men det er der skam en forklaring på: Saften i planternes blade er nemlig blandet godt op med sukkerstoffer, der først fryser ved meget lave temperaturer. Så man kan godt sige, at vintergækker og erantis har fået fyldt frostvæske på.
Jeg elsker det begyndende forfald. Lige præcis det tidspunkt, hvor haven går fra vækst og frodighed til fylde og væren i nuet. Når erantis breder sig fra bedene ud i græsset og vintergækkerne står i klynger så tætte som græstuer.
Men det er en hårfin balancegang. Før man får set sig om forsvinder nuet og forfaldet sætter ind med ukrudt og vildnis.
Netop nu – på milde vinterdage – er det godt at gå en tur i haven og tage noter. Hvad skal trimmes? Hvad skal deles? Hvad skal flyttes? Og hvad skal bare have lov til at brede sig helt naturligt 💓
På nuværende tidspunkt holder bierne lav profil i deres stade, og humlebien ligger stadig i dvale. Men inden længe … på en lun og solrig martsdag … summer et par forårstummelumske bestøvere pludselig i haven.
De er både trætte og sultne ovenpå vinteren, og så er det jo dejligt at kunne tilbyde dem lidt føde.
Erantis er fyldt med proteinrig pollen, mens vintergækkerne byder på energiholdig nektar.
Så hvis du holder af (humle)bier og gerne vil have mange flittige bestøvere i din have, så lad endelig de hvide og gule forårsblomster brede sig mellem buske, langs hækken og i græsplænen.
Ifølge et gammelt sagn blev vintergækken skabt, da Adam og Eva forlod Paradiset.
I véd, det var dengang Eva havde spist det famøse æble og endda lokket sin husbond med på galajen …tsk, tsk, tsk 😉
Udenfor Edens Have var der mørkt og koldt, og Eva blev så ked af det, at hun satte sig på jorden og græd.
Det kunne de små engle slet ikke klare at høre på, så en af dem fangede et snefnug på sin hånd og pustede på det, så det blev til en vanddråbe. Dråben faldt til jorden … og en hvid blomst voksede frem. Vintergækken var skabt, og Eva tørrede sine øjne og fattede håb.
På samme måde fatter jeg håb hvert eneste år, når de første vintergækker titter frem 💓
Hvis du allerede har vintergækker i haven, er det forholdsvis hurtigt at få endnu flere. Og hvis du ikke har nogen, så kender du sikkert en haveglad person, som du kan tigge et lille bundt vintergækker af.
Du kan dele vintergækkerne i hele deres vækstperiode. Altså lige fra de titter frem til de visner ned.
Når du har gravet et bundt vintergækker op, kan du såmænd også putte dem i en potte og nyde dem indenfor i et køligt rum et par dage, inden du planter dem ud i haven. Bare sørg for, at løgene hverken tørrer ud eller sopper i vand, mens de opholder sig indendøre.
Læs mere om, hvordan du deler og formerer vintergækker her
Det tager derimod lidt tid, ja faktisk flere år, at få et helt tæppe af erantis i haven. De små gule forårsbebudere formerer sig nemlig primært via frøspredning, og det tager 3 år, før frøplanterne begynder at blomstre.
Hvis du drømmer om mange erantis i haven, så lad endelig hakkejern og lugeklo blive i haveskuret, så de unge planter kan få fred og ro til at udvikle sig.
Læs mere om, hvordan du får mange flere erantis i haven …klik her
Kært barn har som bekendt mange navne, så vintergækkerne må siges at være højt elskede 💓
I gamle dage kaldte man dem for blidesliljer. Det var dengang februar måned hed Blidemåned, og de hvide gækker blomstrer jo netop i februar.
Siden blev månedens navn ændret og det samme gjorde blomstens, så den nu hed februarlilje, martslilje eller martsblomst. Desuden blev den kaldt for snebryder, sneklokke, hvidklokke, snegæk – og sågar sommergæk eller sommernar.
Nu om stunder er vi vist alle enige om, at den smukke blomst hedder vintergæk. Vintergæk, vintergæk, vinter gå nu væk 😉