Vi planter håb og glæde

Jeg har længe drømt om lidt skov på det sted, hvor vores køer og mine små ponyer engang gik og græssede. Og nu er de første spadestik endelig taget 🙂 I søndags, mens solen skinnede, småfuglene kvidrede og naturen glødede i røde, orange, grønne og gyldne farver, plantede vi 80 meter læhegn. Surbær, rød snebær, kvalkved, benved, tørst og rosa multiflora, hvis små hyben kaldes for mariebær. Så fine til dekorationer.

Her, hvor vores dyr engang græssede, skal der plantes skov

Mens vi plantede … det vil sige, min mand gravede og jeg holdt styr på planterne … vandrede tankerne tilbage, og jeg syntes næsten, at jeg kunne høre den muntre vrinsken fra fire tykpelsede shetlændere og mærke roen fra drøvtyggende kreaturer.

Jeg savner dem stadig, alle de dejlige dyr – og selvom jeg som en slags trøst havde planer om at plante skov på deres folde lige fra den dag, hvor vi tog afsked med den første gamle ko, og indtil vi mange år senere sagde farvel til de to sidste ponyer, der var syge, så var både lysten og energien væk, da mark og stald stod tomme. Af og til har jeg da overvejet at lade nye, unge og stærke dyr flytte ind, men de bliver jo også gamle en dag. Intet varer evigt.

Måske lige bortset fra træer og buske.

Nå ja, før eller siden falder de selvfølgelig også for alderen og tidens tand, men de har da i alt fald potentiale til at blive længere her på jorden, end jeg har. Så selvom tankerne vandrede bagud, mens vi gik derude i dag og plantede, så var mit sind samtidig fyldt med fremtidens forventningsfulde glæde.

Sådan er det også inde i haven. Både i din og min. Uanset om vi har meget eller lidt jord, så har vi mulighed for at plante fremtid, forventning og glæde. Et lavt træ, der får lov at vokse sig kroget og bredkronet som parasol ved terrassen. En rhododendron, der danner en stadig større hule under de stedsegrønne blade og giver nattesæde til havens fugle. En hæk af bøg, tjørn eller taks. Æbletræer, ribsbuske, buksbom, syrener … og mange, mange flere af disse uundværlige vækster, der er som bundgarnspæle i haven. De er stærke, stabile og fyldt med dette stille vedhold, der giver håb for fremtiden.

Akkurat som de små egetræer, jeg skal plante i morgen. De vil vokse af næringen i den jord, som køer og ponyer har gødet, mens de år for år sætter nye skud, nye grene og leder tanken fremad med tillid og håb.

Her står de små træer og buske i køkkenhaven og venter på at blive plantet

Sidst på eftermiddagen begyndte det at regne, og jeg krøb i ly bag havedøren.
Her kan jeg sidde med en kat på maven i en blød stol og nyde synet af efterårets smukke farver