Sommer i haven

Sommeren er over os og det gælder om at nyde den i fulde drag. Næsten hver dag er der nye ting at høste i køkken- eller prydhave og det er gerne haven, der bestemmer dagens menu.

Dæk jorden

Vi har fået masser af regn i forsommeren og nu gælder om at holde på fugtigheden i jorden. Det gør man bedst ved at dække jorden imellem planterne med et godt lag plantemateriale. Jorddækningen har mange fordele. Ikke bare holder den altså på fugtigheden, så man slipper for at vande ret meget, men det er også rigtig godt for de mikroorganismer, der lever i jorden. Jorden bliver dejlig løs og porøs under dækket og ukrudtet får ikke mange chancer for at spire. Så alt i alt kan jorddækningen faktisk spare dig for en del arbejde.

Man kan bruge næsten hvad som helst organisk materiale til at dække med. Gammelt hø eller halm er fint, ligesom ukrudt, der endnu ikke er gået i frø. Når du klipper hækken, står du med et rigtig godt dækkemateriale til bedene. Måske skal det dog lige findeles lidt. Man kan klippe det i mindre stykker med hækkesaksen eller – hvis man har en kompostkværn, så kan man køre det igennem den.

Et sådan lag hækaffald er fint at lægge mellem kål, porrer, majs, bønner mm. Græsafklip fra plænen er også et godt dækkemateriale. Det omsættes hurtigt og vil give god næring til planterne igennem sommeren. Det kan bruges mellem gulerødderne og afgrøder, der endnu ikke er så store. Brugt imellem gulerødderne vil det desuden være et godt værn imod gulerodsfluen, der så får sværere ved at lægge sine æg.

Sultne grønsager

Grønsagerne er i godvækst nu og specielt næringskrævende planter som porrer, kål og selleri kan have brug for et ekstra tilskud af gisær kvælstof, planterne mangler ødning. Det er og det viser sig ved at bladene bliver lyse. Man kan give en hurtig ved at ”vitaminindsprøjtning” opleller en øse noget tørret husdyrgødning skovlfuld omsat kompost i vand, si det og vande det ud pplanterne.

Man kan også å jorden imellem lave brændenældevand som er en god kvælstofgiver. Man samler en god stak brspade ændenælder og findeler dem lidt med eller hvand over til det ækkesaks. Så hælder man dmindst et døgn. Rør ækker og lader det stå i gerne i det en gang imellem. Si det og fortynd i forholdet 1:20 inden det vandes ud.

Hindbær i haven

Når højsæsonen for jordbær er ved at være slut, er hindbærrene heldigvis ved at være modne. Hindbær er på grund af store plukkeomkostninger dyre at købe, så det kan måske være en ekstra god grund til at dyrke dem i haven. Hindbær er dejlige at spise direkte fra planterne, og et hegn med hindbær vil altid være populært hos børnene, der elsker at gå på jagt i haven efter noget spiseligt. Skulle der være flere bær end familien kan nå at spise, er hindbær desuden særdeles anvendelige i husholdningen.

Hindbær july

Hindbær har mange anvendelsesmuligheder i køkkenet, men smager også dejligt spist direkte fra planten

Det er en god idé at plante mindst to forskellige hindbærsorter, der modner lidt forskudt. Så kan der være friske hindbær i haven næsten hele sommeren. ’Algonquin’ er en af de nyere sorter, der modner tidligt, er sund og har en rigtig god smag. Og så har den næsten ingen torne, hvilket gør det lidt lettere at plukke bærrene. Sene hindbær får man ved at plante en sort som ’Autumn Bliss’. Det er en god og robust sort,  der som navnet antyder, giver store flotte hindbær om efteråret.

Den har desuden den fordel, at den ikke som andre hindbær, angribes af hindbærbillen, der er årsag til ”orm i hindbær”.Hindbær kan godt lide en lidt fugtig, skovbundsagtig jord, så også her er det en god idé at dække jorden imellem stænglerne med et godt lag plantemateriale. Godt omsat staldgødning eller en god kompost, bragt ud forår eller efterår dækker gødningsbehovet og vil holde planterne sunde og i god vækst.

Hindbær dyrkes bedst, plantet i rækker med 60–70 cm imellem, så der kan komme luft og lys til planterne. Det er nødvendigt at opspænde tråd, som rankerne kan støttes til, ellers vælter de let, når de bliver tunge af bær og regn. Hvis man kun har lidt plads til rådighed, kan man lave nogle dekorative grupper på 4-6 hindbærranker, der er støttet af høje bambuspinde.

Når bærrene er høstet, skal alle de gamle skud klippes af helt nede ved jorden og brændes. På den måde udrydder man mange af de overlevede, hvide orm, der gemmer sig i tilbageblevne bær. De nye skud vil allerede være godt på vej. De skal udtyndes, så der er 6-10 stængler pr. meter. Bevar de kraftigste grene. På den efterårsbærende ’Autumn Bliss’ skal beskæringen dog først ske i begyndelsen af januar, så har rødderne haft tid til at oplagre næring til næste års vækst.

Så toårige og stauder nu

Høst frø af stedmoder

Høst frø af stedmoder til næste års blomsterflor

Nogle af vore dejligste sommerblomster er toårige. De skal sås nu og vil så blomstre til næste år. Det gælder f.eks. studenternellike, gyldenlak og stedmoder. Frøene kan du naturligvis købe, men har du stadig planter i haven, er det ganske let at høste frø af dem til næste års blomsterflor. Så dem straks på frilandsbed eller evt. i drivbænk og hold bedet fugtigt indtil frøene har spiret.

store orientalske valmue

Mange stauder er lette at formere med frø. Det gælder bl.a. denne store orientalske valmue

Evt. kan man lægge fiberdug over for at skabe lidt skygge. Når planterne er kommet godt op, skal de udtyndes, så de har plads til at udvikle sig. Til efterår kan planterne plantes ud på blivestedet, men man kan også vælge at vente til foråret. Også mange stauder kan man høste frø af og så dem på samme måde som de toårige. Det gælder bl.a. lupin, akeleje, margerit, brændende kærlighed og den store valmue. Det er en nem og billig måde at skaffe sig mange planter på.

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: