Sokkegaver

I amerikanske julefilm ser man altid en pejs med en hel række af sokker, som julemanden kan putte gaver i. Traditionen med julesokker og sokkegaver er også kommet til Danmark, hvor mange børn hænger en sok op. Det er forskelligt om det er nissen eller julemanden, der putter gaver i sokkerne, og det er også forskelligt om sokkegaverne fungerer som kalendergaver/pakkekalender, adventsgaver eller bare kommer en gang i mellem i december måned.

Lav dine egne traditioner med sokkegaver

Et godt alternativ til en pakkekalender er sokkegaver, for her behøver du nemlig ikke købe alle gaverne på forhånd, du kan løbende købe små gaver og putte i. Du kan også sagtens finde lidt godt i køkkenet, måske en appelsin eller en lidt nybagt julebag.

Måske har din familie allerede nogle gode traditioner med sokkegaver? Så må du meget gerne fortælle om dem her, så vi andre kan få ideer til vores sokkegaver og hvordan de kan bruges i julen.

Sokkegaver hos købmanden

Mange danske supermarkeder og lokale købmænd tilbyder at børn kan hænge deres julesok op i butikken i december måned, der vil så komme små sokkegaver i, som børnene kan hente når de kommer i butikken. Det er en rigtig god idé butikkerne har fået der, for de mange julesokker pynter ikke blot i butikken, de gør det også spændende for børnene hver gang der skal handles ind – er der mon kommet en sokkegave i min julesok?

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: