Skabe lidt skov i din have

Normalt forbinder man skovbrug med stordrift. Men det er faktisk muligt at drive mini-skovbrug på en ganske almindelig villagrund. At skabe lidt skov i sin have, kræver grunding planlægning af beplatningen, træpleje og ikke mindst en god portion tålmodighed. Resultatet er en glæde ved at følge træernes udvikling og den gradvise omdannelse af jordbunden til porøs og blød skovbund. – Og så får man også en sidegevinst med, fordi høje træer og skovbund tiltrækker mange spændende fugle og dyr. På denne side fortæller jeg, hvordan jeg har grebet sagen an, og hvad resultatet er blevet efter ca. 18 års forløb. Så kan du hente inspiration, hvis du også kunne tænke dig at etablere en lille mini-skov i din egen have.

Træerne i den skovagtige have

En have med et skovagtigt præg opnår du ved at have en blanding disse typiske skovtræer i din have:

  • Fyr
  • Gran
  • Lærk
  • Birk
  • Bøg
  • Eg

Og husk lige på, at det aldrig er for sent at plante et eller flere skovtræer i haven. Men det er så nemt at fælde dem, og mange gør det for – som de siger – at få mere lys i haven. Ja, det må man jo afgøre med sig selv. Blot skal du i hvert fald lige tænke på, hvor mange år, der går, før et nyplantet træ når en nogenlunde anselig højde, som du så går og venter på i vækstperioden.

Omdan jorden under træerne til skovbund

Det er et tålmodighedsarbejde at omdanne den bare jord til skovbund. Men når først du har besluttet dig for det og er gået i gang, vil du hurtigt kunne se resultater af dit arbejde.

Hemmeligheden bag det hele er: Hold hele tiden jorden tildækket med blade, kviste, kogler, bark, flis og lignende.

Hvor får jeg så materialet til at lave skovbund fra?

Materialerne får du blandt andet, når du river din plæne om efteråret i oktober/november måned.

Men det er langt fra nok. Hovedparten skal du skaffe fra afsavede grene og afklip fra buske.

Plantning af skovtræer

Det er bedst at plante skovtræer i oktober og november måned, hvor jordbunden er tilstrækkelig fugtig. Vælg flere forskellige træsorter og plant dem ikke for tæt. Der skal mindst være omkring 5-6 meter imellem træerne. Planter du slanke graner som fx Serbisk gran kan de godt plantes tættere på hinanden. Når du vælger plantestederne, skal du tænke på, hvor store træerne bliver i omkreds. De skal have plads til at brede sig på.

Redskaber og maskiner til mini-skovbrug

Du har behov for følgende redskaber og maskiner:

  • Sav (jeg foretrækker personligt en fukssvans frem for en bøjlesav)
  • Kædesav
  • Skovøkse
  • Flækkeøkse
  • Langskaftet forhammer
  • Flækkekiler
  • Grensaks (ørnenæb)
  • Havesaks
  • Kompostkværn

Desuden får du brug for en savbuk og en huggeblok. Det kan ikke betale sig at lave en savbuk selv. Køb en som samlesæt i et byggemarked, hvor prisen ligger på lidt over 100 kroner, og så holder den i årevis.

En kompostkværn er uundværlig til det yderste fra afsavede grene. De fleste kører det tynde grenaffald til genbrugsstationen, og det er synd. Man kan lige så godt bruge det selv til at lave skovbund med, og dermed berige jordbunden i haven. Når jeg arbejder med grene, går der overhovedet intet til spilde. Alt kan bruges, og så sparer man også benzin, fordi man slipper for at borttransportere grenaffaldet på en trailer.

Hvis du anskaffer dig en kompostkværn, så køb en der arbejder efter fræse-/valse-princippet. En sådan kværn kan klare grene med en tykkelse på op til 3,5 cm, og så trækker den selv grenene og kvistene ned i maskinen. En kværn, der arbejder efter det nævnte princip er desuden meget lydsvag i modsætning til en kværn, der arbejder efter snitte-princippet, og som laver en øredøvende larm.

Forarbejdning af træstammer og grene

For hver gren gør du følgende:

  1. Klip alt det grønne og de tynde grene af med en en grensaks eller en ganske almindelig havesaks (håndsaks). Målet for hvor langt ude, du skal klippe af er, at der hvor du kun med besvær kan klippe igennem med en havesaks, er der hvor du skal kappe grenene. Når du er færdig, har du en stamme med nogle nøgne grene, ligesom du ser i abeburene i zoo.
  2. Overvej nu om der er dele af stammen, som du med fordel kan bruge til andre formål end til brænde, og sav eventuelt disse stykker fra nu.
  3. Så lægger du grenen med den tykkeste ende forrest op på savbukken og saver alle sidegrenene af.
  4. Nu kan du save grenene og hovedstammen til brændestykker i længde af ca. 30 cm.
  5. Til sidst kører du alt løvet og de tynde grene igennem en kompostkværn og strør det kværnede ud i dine bede som bunddække.

Følger du denne metode, er der intet som går til spilde ligesom du er fuldstændig fri for at borttransportere noget som helst.

Her kan du se en fotomontage af, hvordan jeg behandler et stort parti træ fra start til slut:

Stammer og grene er slæbt ind i forhaven ude fra vejen, hvor jeg havde læsset dem af. Nu er jeg klar til at gå i gang med hele herligheden. For at jeg få hele træpartiet med på billedet var jeg nødt til at stå oppe på en trappestige, så meget var der. Men det er også et af de største partier træ, som jeg nogensinde har fået.

Så er der etableret en vis orden. Alt er skilt og fordelt i fire bunker:

  • Tykke træstammer (dem kan du dog ikke se på billedet)
  • Grene klar til savning
  • Topgrene, hvor kvaset skal klippes fra
  • Kvas lige klar til at blive kørt igennem kompostkværnen.

Så er der fuld gang i savning af de helt tykke grene og stammerne…

Her er så det endelige resultat af den store bunke på det første billede. Hvis du kigger rigtig godt efter ligger der to rækker brænde ved siden af hinanden på havegangen klar til at blive flyttet og stablet op ad husets gavlmur eller et sted i haven. Den store bunke i forgrunden har været en tur igennem kompostbunken og er lige klar til at blive strøet ud i bedene som bundække, der kan danne skovbund og holde på jordens fugtighed.

 

Færdigt arbejde – sådan… – Nå! Det troede du? Nej, nu skal kædesaven og det øvrige værktøj rengøres… og så er jeg klar til en kølig pilsner… Velfortjent.

Stabling og lagring af brænde

Brænde må ikke ligge på den bare jord, for så rådner det. Jeg plejer at gøre følgende: Der hvor brændestablen skal være lægger jeg to brædder parallelt på jorden, og i hver ende hamrer jeg en spærrer ned. Det kan være et gammelt jernerør, en kæp, en udtjent parasolstang eller hvad som helst. – Og så kan du bare stable brændet mellem de to spærrere for enderne.

Når brændet er stablet, skal det dækkes over med det samme. Den bedste overdækning er en pressening med nogle brædder og derefter nogle (mur)sten ovenpå. Har du ikke en pressening, kan du sagtens bruge plastiksække, og de har også lige bredden. Brædderne og stenene forhindrer blæsten i at tage fat i afdækningen.

Stabler du brændet på en meget solrig plads, kan du bruge brændet efter cirka et halvt til trekvart år. Stables brændet andre steder, er det først klart til at fyre med efter ét til halvandet år.

Værd at vide om brænde

Hvor meget er en rum-meter? Hvorfor er birk dyrere and andet brænde? Hvorfor må man ikke fyre med nåletræsbrænde i åbne ildsteder?

Begrebet en rum-meter er atter dukket op på grund af vor stigende interesse for brændefyring. Men hvad er en rum-meter?

En rum-meter er – som ordet siger – en kubikmeter rum. Men det betyder, at en rum-meter brænde af krogede grene og en rum-meter brænde af reelle brændestykker er to vidt forskellige ting. Og det er selvfølgelig værd at vide, når man køber træ til sin brændeovn. Der findes brændesortimenter, der i en rum-meter indeholder 0,45 m3 fast masse og andre, der indeholder helt op til 0,80 m3 fast masse.

Derudover bruger nogle brændehandlere det såkaldte kasse-rum-meter-mål, og det er et mål med langt mindre fastmasseindhold, end der forstås ved en rum-meter.

Man betaler for duften

Også de enkelte brændestykkers længde har en væsentlig betydning, når man køber. En rum-meter bestående af brændestykker på tre meters længde har langt flere lufthuller end en rum-meter bestående af stykker på en meters længde.

Birkebrænde er ofte oppe i en højere prisklasse end andet løvtræsbrænde. Ikke fordi birkebrænde indeholder flere varmekalorier end andet brænde med samme vægtfylde, men fordi birk indeholder stoffet ambra, der giver en behagelig duft i åbne ildsteder.

Eg er godt mod løbesod i skorstenen

Egetræsbrænde indeholder så store mængder garvesyre, at det er et fortrinligt middel mod løbesod i rør og skorsten. Egebrænde skal dog helst være lagret i to år inden brug. For andet brænde gælder den hovedregel, at brænde, der er opskovet om efteråret og vinteren, skal bringes ud af skoven inden midsommer – have et par måneders lagring og så bringes under tag eller overdækkes på anden måde senest i september. Brænde skal ligge på stengulv eller på lægter.

Nåletræ er farligt

Nåletræsbrænde kan på grund af knasterne ikke anvendes i åbne ildsteder. Under knasten er der som regel lommer fyldt med harpiks, der bringes i kog ved fyring. Harpiksen eksploderer og skyder brændende knaster ud som projektiler.

Fyr rigtigt op

Fyr rigtigt op

Det er vigtigt at tage højde for de gasmængder, der udvikles, når træ brænder. Umiddelbart efter påfyring skal træet brænde med fuldt blus. Derfor må der ikke “tjat-fyres” med en pind i ny og næ. Der skal fyres godt på med det samme, og når der er god ild, kan lufttilførslen reguleres efter behov.

Og så lige et par gode huskeregler til sidst:

  • 3 kg skovtørt brænde har nogenlunde samme brændselsværdi som 1 kg olie
  • 3 kg poppel- eller granbrænde fylder dobbelt så meget som 3 kg bøg-, eg- eller birkebrænde
  • Træsorter med høj vægtfylde (tungt træ) har brændselsmæssigt højere værdi end lettere træsorter

Anvendelse af træstammer

Her giver jeg dig en god idé til anvendelse af lige træstammer, men der er også mange andre anvendelsesmuligheder. Kun fantasien sætter grænser.

Sav stammer i længder på 1,5 til 1,75 cm og læg dem spredt som en afgrænsning mellem din græsplæne og bedene. Det er meget dekorativt, og fuglene elsker at bruge stammerne som små udkigsposter, især solsortene.

Opstamning af træer

Gran-, fyr- og lærketræer bør opstammes, når de bliver ca. 4-6 m høje. Opstamningen giver mere kraft til væksten i den øvrige del af træet. Overvej grundigt, hvor højt du vil stamme et træ op, før du starter. Der er ingen fortrydelsesret, hvis du bagefter synes, at du har stammet et træ for højt op. Sav grenene af helt inde ved stammen. Jeg har set nogle lave “knagerækker”, som man kalder det. Det vil sige savet grenene af 5-10 cm ude fra stammen. Det ser mildt sagt hæsligt ud. Formålet med at save af helt inde ved stammen er, at træet så med tiden selv heler såret med ny bark. De afsavede grene skal du selvfølgelig behandle efter de anvisninger som jeg har givet dig ovenfor på denne side.

Køb af brændeovn

Har du besluttet dig for at anskaffe dig en brændeovn, er der nogle vigtige ting, du skal tage stilling til og være opmærksom på.

Den første beslutning du skal træffe gælder ovnens varmeprincip. Der findes to typer brændeovne, som giver varme efter hvert sit princip:

  • Konvektionsovne, der opvarmer luften og sætter den i cirkulation i rummet. Konvektions-
    ovne er fremstillet af stålplader med et hulrum mellem pladerne og med huller eller riller i de
    yderste plader. Her trækkes luften ind, opvarmes og spredes i rummet ved luftcirkulation.
  • Støbejernsovne, der giver strålevarme. Varmen er mere direkte og kan være “stikkende”.
    Støbejernsovne har dog deres specielle charme på de rigtige steder. Afgørende herfor er de
    bygningsmæssige forhold. Støbejernsovne bruges ofte i rum, hvor der er klinkegulv og rå
    mure.

Når du står i forretningen og skal se på forskellige ovne, er det vigtigt at tænke på, at en ovn altid ser mindre ud end når den først er monteret og opstillet i din stue. Da jeg i sin tid købte min brændeovn sagde forhandleren, at folk var tilbøjelige til at købe for store og overdimensionerede ovne. Man skal bestemt ikke undervurdere kapaciteten af en ovn, som tilsyneladende ser lille ud.

For øvrigt er det på mode i øjeblikket med brændeovne, hvor der er monteret klinker på siderne. Jeg tror selv, at det er et kortvarigt modefænomen.

Synlig ild eller ej – det vil sige låge(r) med “Marie”-glas eller ikke. Selv synes jeg, at det må være distraherende, hvis man altid er tvunget til at betragte ilden. Så jeg har ikke glas i lågerne på min egen brændeovn – men det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag.

Med hensyn til prisen, så skal du gøre dig klart, at såfremt du også skal anskaffe dig en stålskorsten, så koster den sort set lige så meget som selve ovnen.

Og så et sidste råd: Prut om prisen, når du skal betale hele herligheden. Der kan være flere tusinde kroner at spare!

Fyring i brændeovn

Her får du nogle tips om fyring i brændeovn. Jeg vil kort og godt beskrive, hvordan jeg selv fyrer. Ved den måde, som jeg fyrer på, får man brændt så meget papir, pap, emballage, aviser og blade som overhovedet muligt. Alternativet er naturligvis at materialerne afleveres til genbrug. Men hvorfor ikke selv bruge dem til opvarmning. Efter læsningen kan du eventuelt selv afgøre, om du finder grund til at ændre på din egen fyringsmetode.

Jeg gør klar til optænding i brændeovnen ved at indrette den med brændbart materiale i 4 lag:

  1. Almindeligt papiraffald, blade m.v. krølles sammen til kugler, så de dækker et lagt på ca. 20 centimeters tykkelse i bunden af ovnen.
  2. Pindebrændestykker i standardlængde på ca. 30 cm lægges ved siden af hinanden i et lag på ca. 10 centimeters tykkelse (ligesom når man stabler brænde).
  3. En avisrulle lægges ind på tværs i ovnen (for at den kan være der på grund af dens længde). Avisrullen laves ved at tage en ugeavis og rulle den halvt sammen på langs. Derefter ruller jeg hele tiden halvsammenfoldede aviser inden i, til rullen har en tilpas tykkelse. Mens jeg holdes på rullen, omvikler jeg den én gang med ståltråd. En sådan avisrulle har faktisk en brændværdi svarende til flere stykker træ.
  4. Til sidst lægger nogle større stykker træ i standardlængde på ca. 30 cm ind i ovnen, hvor der nu måtte være plads til dem.

Disse forberedelser til optændingen tager ca. 20 minutter, men så skal der heller ikke yderligere brænde i ovnen før efter ca. 3-4 timers forløb.

Når jeg tænder op i brændeovnen, så bruger jeg lågerne som spjæld, indtil ilden har fat og lukker så lågerne. Der bliver en del aske af alt det papir og pap, men jeg er fri for at tænke på at bortskaffe alle de gamle aviser, blade og telefonbøger m.v. til genbrug.

Blev du fyr og flamme af disse tips???

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: