Sådan planter og plejer du Kalmia buske og blomster

Selv om et par kalmia buske arter fandtes i Botanisk Have i København så tidligt som 1799, er det dog stadig relativt sjældent, man støder på disse planter i danske haver. Da der imidlertid den sidste snes år er sket meget på denne front, fortjener emnet fornyet omtale.

Slægten kalmia

“I betragtning af det særlige venskab og den godhed, hvormed han altid har beæret mig…” Sådan skrev Carl v. Linnè, da han opkaldte en spændende planteslægt efter sin elev og landsmand, botanikeren Peter Kalm (1715 – 1779). Med økonomisk støtte fra 3 universiteter og det svenske akademi rejste Peter Kalm til Nord-amerika 1748 for at studere floraen der. Da han vendte tilbage 1751 havde han materiale fra 380 plantearter, hvoraf Linnè beskrev mange, heriblandt 2 kalmia arter.

Slægten er én af de mindre i lyngfamilien med kun 7 medlemmer, alle hjemmehørende i Nordamerika. Det mest fremtrædende fælles træk hos dem alle er den særprægede måde, hvorpå de 10 støvdragere i blomsten er anbragt: Før bestøvningen sidder støvknapperne fast i hver deres lille lomme omtrent midt på den oftest skålformede krone. Støvtrådene sidder som spændte buer mellem støvknappen og blomstens bund.

Når et insekt, oftest en humlebi, besøger blomsten, udløses de spændte fjedre, hvorved støvknappen slås op mod biens krop, der bliver “pudret” med pollen, der så kan bringes videre til en anden plante.  Bliver bien ikke ramt, kan pollen kastes op til 15 cm væk fra blomsten.

At alle kalmia er giftige var velkendt allerede på Peter Kalm’s tid. Der kendes mange eksempler på forgiftninger af får, geder og kvæg, ikke sjældent med dødelig udgang. Normalt spiser disse dyr ikke kalmia blade, men det kan ske, hvis der er mangel på normal føde, eller hvis kalmia ved en fejltagelse blandes i foderet. Det giftige stof er andromedotoxin (grayanotoxin), der også findes hos en del andre medlemmer af lyngfamilien, f. ex. i nogle rhododendron.

Arterne

• Kalmia microphylla findes i 2 varieteter i den vestlige del af Nordamerika fra Californien til Alaska. Den største af disse (ca. 30-40 cm) vokser på fugtige områder i lavlandet ud til Stillehavskysten, medens den mindste (ca. 10 cm) hører hjemme i fugtige, alpine lokaliteter. De har begge ca. 15 mm store, rosa blomster i maj måned og mørkegrønne, skinnende blade, 12-25 mm. Af de kalmia, som vi kan dyrke herhjemme, er denne den vanske-ligste. Strenge vintre betyder som regel en del skader.
• Kalmia polifolia findes på fugtige lokaliteter i den nordøstlige del af Nordamerika. Op til 90 cm høj, moderat for-grenet busk med modsatte, skinnende, stedsegrønne, smalle, 15-35 mm lange blade. Blomstrer i maj-juni med klaser af violetrosa, ca. 15 mm store blomster. Den almindelige form har i haverne en lidt løs vækst. Peter Cox har selekteret klonen ‘Newfoundland’, der vokser mere kompakt.  En enkelt gang har man fundet en form med hvide blomster. Denne vokser ikke så kraftigt som den almindelige form. Hårdfør under danske forhold.
• Kalmia angustifolia rubra forekommer udbredt i østlige og nordøstlige del af Nordamerika og herfra op i østlige del af Canada. Planterne i North Carolina og deromkring (var. caroliniana) adskiller sig lidt fra de øvrige. Det er en stedsegrøn og smalbladet kalmia, tæt forgrenet, op til 1,5 m høj busk, der breder sig lidt ved underjordiske udløbere. Bladene er matgrønne, aflange, 3-6 cm. Blomstrer i juni – juli med tætte klaser, udgående fra bladhjørnerne på sidste års vækst. De enkelte blomster lyst purpurviolette til mørk rosa, 12-15 mm. En form med snehvide blomster (f. candida) fandtes 1. gang 1915, og lignende former er fundet enkelte gange siden. De almindelige former er gode haveplanter, men der er også selekteret enkelte kloner til havebrug som f. ex. ‘Hammonasset’ med mørk rosa blomster og lavere vækst samt den tyske ‘Purpurflor’ med purpurrøde blomster. Planten er helt hårdfør i Danmark.
• Kalmia cuneata, som er meget sjælden i naturen i den sydøstlige del af USA, er en ca. 1,5 m høj busk med hvide blomster. Det er den eneste løvfældende kalmia, og mig bekendt er den ikke i kultur i Danmark.
• Kalmia hirsuta fra sydligste del af østlige USA er en stedsegrøn busk med hårede blade og skud, ca. 60 cm. Næppe hårdfør hos os.
• Enkelte steder på den vestlige del af Cuba findes den sjældne kalmia ericoides, som er en ca. 1 m høj stedsegrøn busk med 15 mm store, rosa blomster. Næppe hårdfør hos os.

Den vigtigste art

Den i havemæssig henseende vigtigste art er bredbladet kalmia latifolia, som er en 1-3 m høj, stedsegrøn busk med læderagtige, elliptiske blade, 5-10 cm lange, 2-4 cm brede. Blomstrer i juni-juli med endestillede klaser med 15-30 enkeltblomster, der som regel er svagt lyserøde med små purpurfarvede pletter ved støvknaplommerne. Frugt-en er en 6-7 mm stor, kugleformet kapsel med 100-300 ca. 1 mm store frø.

Arten er vidt udbredt i lyse skovområder i østlige del af USA med forekomst i 23 stater. I Connecticut og Pennsylvania er den valgt som nationalblomst. Spredt i det store udbredelsesområde kan man finde afvigende former, både hvad angår vækst og blomsterfarve. Planter med helt snehvide blomster er meget sjældne.

Lidt oftere kan man støde på den såkaldte fuscata form, som i forhold til normale blomster har et purpur, rødt eller brunligt farvet bånd midt på kronens indside. Båndets bredde kan variere, og det kan være sammenhængende eller delt i små afsnit. En anden for forædleren vigtig variant er myrtifolia formen, der har en tæt, dværgagtig vækst. Ud over disse findes andre, som dog ikke har haft større betydning ved udviklingen af nye sorter.

Forædling af kalmia buske

Omkring 1950 udvalgtes blandt frøplanter et par sorter af k. latifolia i England, f. ex. ‘Clementine Churchill’, men ellers var der ingen, der alvorligt beskæftigede sig med forædling inden for kalmia slægten. 1960 tog amerikaneren Richard A. Jaynes udfordringen op. Han forsøgte ihærdigt at krydse arterne indbyrdes, men det viste sig snart, at der er så stærke genetiske barrierer mellem dem, at chancen for gode resultater var minimale. Kun k. microphylla og k. polifolia lod sig let krydse, men trods dette kom der ingen gode haveplanter ud af det.

Herefter begrænsede han sig til næsten udelukkende at beskæftige sig med de forskellige varianter inden for de enkelte arter, først og fremmest k. latifolia. Han begyndte at lede efter afvigende former af denne art i naturen, men det tog flere år at finde blot et mindre antal.

Særligt de fundne fuscata og myrtifolia former kom til at spille en stor rolle i forædlingsarbejdet. De forskel-lige typer blev håndbestøvet indbyrdes eller med den sædvanlige naturform. Når de heraf følgende tusindvis af frøplanter efter 5-8 år kom i blomst, blev de bedste af disse udvalgt til at være forældre for nye flokke af frøplanter osv. – generation efter generation.

Dette kæmpearbejde, som stadig kører videre, har betydet, at der i dag findes mindst et halvt hundrede, udvalgte haveformer med meget særprægede og smukke blomster, der adskiller sig meget fra de naturlige former. Disse sorter er således ikke krydsninger mellem forskellige kalmia arter, men udvalgte former, der er resultat af forædlingsarbejde inden for arten.

Selv om det pga. vanskeligheder med formeringen går langsomt, kommer der stadig nye til. Endnu er det ikke muligt at finde alle de nye sorter i danske planteskoler, men i nedenstående tabel er anført sorter, som man af og til kan være heldig at træffe herhjemme.  For alle nævnte gælder at blomstringen strækker sig over 10-20 dage i juni/juli, afhængigt af vejrforholdene.

Plantning

Rimeligt gode læforhold er nødvendige, hvis man skal have glæde af at plante k. latifolia og sorterne herfra. Kalmia polifolia og smalbladet kalmia angustifolia rubra tåler en mere udsat placering. De nævnte er alle stedsegrønne, og som sådanne har de ikke godt af den ubehagelige cocktail, der består af streng barfrost, kraftig vintersol og blæst.

Særligt for k. latifolia er det vigtigt at undgå en sådan sammensværgelse, hvorfor den vil klare sig bedst på et sted, hvor der er læ, og hvor den kan undgå det meste af vintersolen. I vækstperioden skal alle arterne derimod helst have så meget lys som muligt. I dyb skygge bliver væksten dårlig og blomstringen meget beskeden. Nyvækstens  smukke bronzeagtige farve, som er karakteristisk for en del af k. latifolia sorterne, udebliver også ved plantning i for lidt lys.

Jordbundsmæssigt kræver alle kalmia det samme som rhododendron, altså porøs, veldrænet jord med pH omkr. 5 – 5,5. Til k. latifolia og sorterne derfra laves et plantehul med en diameter på ca. 1 m. og en dybde på ca. 50 cm. Mindst halvdelen og gerne 2/3 af jorden erstattes af grov spagnum, gerne tilblandet god skov-muld fra ege-, bøge-, gran- eller fyrreskov. Til de to andre nævnte arter bruges samme jordblanding, men plantehullet behøver kun at være halvt så stort. – Husk grundig vanding efter plantningen.

Pasning og pleje

Er forarbejdet i forbindelse med plantningen gjort godt og grundigt, er kalmia nemme at have med at gøre. I meget tørre perioder kan vanding være nødvendig, da kalmia nemt tager skade af kraftig udtørring med brune bladkanter, dårlig vækst og blomstring til følge.

Som andre surbundsplanter er kalmia nøjsomme hvad angår næringsstoffer. Gødskning er dog gavnlig for både vækst og blomstring, men vær forsigtig. For meget kan slå planterne ihjel. Man kan bruge én af de tilgængelige rhododendron gødninger (følg den dertil hørende brugsanvisning nøje) eller Nitrophoska ca. midt april og ca. midt juni, ca. 40 g / m2  pr. gang. Ingen gødskning efter 1.7. De anførte mængder gælder k. latifolia sorterne. Til de øvrige arter gives kun den halve mængde pr. gang.

For at fremme rigelig blomstring hvert år tilrådes det at fjerne blomsterstandene, så snart blomsterne visnede, i hvert fald så længe kalmia buskene er små. I modsat fald laver planterne en masse frø til ingen nytte i stedet for nye knopper til næste år.  Bliver beskæring nødvendig, kan en enkelt, mindre gren altid fjernes, men ønskes kraftig beskæring for at gøre en plante mere tæt, bør en sådan helst foretages tidligt forår.

Er vækstforholdene i orden optræder der kun sjældent sygdomme, og her i landet er skadedyr sjældent noget større problem. Rhododendron tægen kan dog af og til angribe kalmia, og det samme gælder øresnudebillen.

Formering

Følges samme fremgangsmåde som for rhododendron, er alle kalmia arterne rimeligt nemme at frøformere. Denne metode kan imidlertid ikke bruges ved formering af de udvalgte sorter. Her må man ty til ukønnet formering: stikning, podning eller meristemformering. K. microphylla, polifolia og angustifolia rubra kan uden stort besvær stiklingeformeres, hvorimod dette er næsten umuligt for hovedparten af de mange k. latifolia sorter. Tidligere kunne man lave et beskedent antal af disse ved podning, men denne metode er i dag stort set erstattet af meristemformering: Under pinligt sterile laboratorieforhold (der har krævet store investeringer) fremavles fra vævskulturer meget små skud, som man derefter under andre betingelser kan få til at lave små rodtrevler. Derfra går det videre til en 1 cm stor plante med rod, der så skal tilvænnes de barske, udendørs betingelser.

Hvis man synes, at prisen for en 30/40 cm stor kalmia latifolia (omkr. et par hundrede kroner) er høj, skal det huskes, at den for 6-8 år siden startede sit liv i et reagensglas i USA, at et andet firma fik den ene cm til at blive til 5 cm, at andre firmaer, som har specialiseret sig heri, derefter passede den indtil de 30 cm, og at den herfra rejste videre til detailplanteskolen for der at forføre dig til at give den havens bedste plads. Du vil ikke fortryde det!

Kalmia latifolia sorter

• Kalmia latifolia bullseye: Knop violetrosa. Blomst Æ ca. 2,5 cm, rosahvid med 6-8 mm bredt, mørk brombærfarvet bånd, yderst 1 mm bred, hvid kant. Hvide støvdragere. 20-30 blomster i klasen. Nyvækst bronzefarvet. På 10 år ca. 80 cm høj, 60 cm bred. Introduceret i 1983
• Carousel: Knop sart rosa med rød spids. Blomst Æ ca. 2,5 cm, hvid med 3-6 mm bredt, mørk purpurfarvet bånd. Blomstervillig. 10 år ca. 70 + 60 cm. God vækst. Jaynes 1982.
• Kalmia elf: Knop lys rosa. I udspring lysere rosa, senere hvid med lille, rosafarvet ring i bunden, Æ ca. 1,7 cm. Selektion af k. latifolia v. myrtifolia med små, glinsende blade, 2,5 x 1 cm. Lav og langsomt voksende, 10 år ca. 50 cm. Introduceret i 1982
• Freckles: Knop lys rosa. Blomst sart rosa med 10 mørk bordeaux farvede, 3-4 mm store pletter, som sidder i en ring lige under de små lommer til støvknapperne, Æ ca. 2,5 cm. Blomstervillig sort med grønligt løv, 10 år ca. 90 x 60 cm. Jaynes 1983.
• Heart of Fire: Knop rød. Blomsten mere flad end hos fleste andre sorter, Æ ca. 2,5-3 cm, indvendig lys rosa, i bunden 1 mm bred, rød ring, fordybningerne til støvknapperne rødbrune, udvendig mørk rosa. Blomstrer først rigeligt fra størrelse på 50-60 cm. Nyvækst purpurrød. 10 år ca. 80 x 60 cm. Frøplante fra ‘Ostbo Red’. Introduceret i 1986
• Kaleidoscope: Knop sortrød. Blomst mørk purpurfarvet, kanten med uregelmæssigt 1-3 mm bredt, hvidt bånd som er rødprikket ved overgangen til den purpurrøde del, Æ ca. 2 cm. Nyvækst bronzefarvet. 10 år ca. 80 x 70 cm. Én af de skønneste, mest iøjnefaldende sorter. Krydsning mellem ‘Sarah’ og frøplante fra ‘Bullseye’, Jaynes, introduceret i 1987
• Kalmia latifolia minuet: Knop lyserød. Blomst hvid med svagt rosa skær og 5-7 mm bredt, vinrødt bånd. Fra bunden breder lignende røde strøg sig stjerneformet ud langs de 10 støvdragere. Mørke, lancetformede blade, 2,5 x 1 cm. Lav kompakt form med bl.a. v. myrtifolia i stamtavlen. Jaynes. Introduceret i 1987.
• Nancy: Knop lysende rød. Blomst kraftigt lyserød, på indersiden smal, mørkerød, stjerneformet ring nær bunden, Æ ca. 2,5 cm. Nyvækst bronzefarvet. 10 år ca. 70 x 70 cm. Minder noget om ‘Sarah’. Jaynes, introduceret i 1985
• Nipmuck: Knop stærkt rød. Blomst rød på udsiden, hvid indvendig med 10 små, røde prikker ved støvknaplommerne, rød ring i bunden, Æ ca. 2,5 cm. Nyvæksten rødbrun, senere grøn. 10 år ca. 60 x 60 cm. Meget lig sorten ‘Quinnipiac’. Jaynes. Introduceret i 1971
• Olympic Fire: Knop glødende rød. Blomsten mørk rosa udvendig, næsten hvid  indvendig med lille, mørkerød plet ved hver støvknaplomme, kanten hvid. Op til 30 blomster i hver klase. Nyvækst rødlig. 10 år ca. 90 x 70 cm. Frøplante fra ‘Ostbo Red’, som den ligner en del, har dog bedre vækstform. J. Eichelser 1982.
• Olympic Wedding: Knop rosa med rødlig spids. Blomst lys rosa med 4-6 mm bredt, fragmenteret, kastanjebrunt bånd, i bunden stjerneformet, vinrød ring. Nyvækst smukt rødbrun. 10 år ca. 60 x 60 cm. Stammer fra krydsning mellem ‘Ostbo Red’ og ‘Fresca’. J.Eichelser, introduceret i 1987.
• Kalmia latifolia ostbo red: Knop stærkt rød. Blomst rød udvendig, meget sart rosa til hvid indvendig, små røde prikker ved støvknaplommerne, kanten hvid. Noget løs vækst som yngre plante. 10 år ca. 90 x 70 cm. Første selekterede sort med røde knopper, E. Ostbo ca. 1940, introduceret i 1972. Indgår i stamtavlen til ‘Heart of Fire’, ‘Olympic Fire’, ‘Olympic Wedding’, ‘Pink Star’ og ‘Wedding Band’
• Pink Charm: Knop lysende rød. Blomst mørk rosa, vinrødt bånd i bunden. Op til 40 blomster pr. klase. Rigt blomstrende. Nyvækst rødlig. God vækst. 10 år ca. 90 x 80 cm. . Jaynes 1970, introduceret i 1982.
• Kalmia latifolia pinwheel: Knop rosa. Det hvide i den udsprungne blomst næsten dækket af bredt, purpurrødt til rødbrunt bånd, bunden hvid, hvid kant med vekslende bredde. 10 år ca. 80 x 80 cm. Jaynes, introduceret i 1987
• Richard Jaynes: Knop mørkerød. Blomst rosa til mørk rosa med sølvagtigt skær. Rigt blomstrende. Nyvækst rødbrun. Edmund V. Mezitt 1965. Han gav denne plante anførte sortsnavn 1977 som anerkendelse for den utrolige indsats, R.A.Jaynes har ydet for at lave nye og smukke sorter af k. latifolia.
• Sarah: Knop lysende rød. Blomst kraftig rosarød med smal, lysere ring nær bunden, Æ ca. 2 cm. Én af de mest røde sorter. Bedst i lys skygge. 10 år ca. 70 x 60 cm. Jaynes, introduceret i 1983.
• Yankee Doodle: Knop rød. Blomst meget lys rosa med fragmenteret, vinrødt bånd på yderste del af kronen, i bunden smal, rød ring. Nyvækst rødlig. 10 år ca. 80 x 60 cm. Jaynes 1975, introduceret i 1985.