Roser og sommerfugle

Roser er ikke det store hit hos sommerfuglene. De fleste sorter byder på alt for lidt nektar.

Til gengæld er lavendler, katteurt, hvid fredløs, storkenæb og pileurt populære hos sommerfuglene og de fungerer fint i selskab med roser. Så der er altså plads til både rosenglæder og kærlighed til sommerfugle i haven.

Engrandøje

Engrandøje på hvid fredløs

Vi mennesker elsker jo store og fyldte blomsterhoveder, men set med bier, sommerfugle og humlebiers øjne er den slags ofte værdiløse. Mange af de forædlede roser, dahlia og hortensiaer er nærmest umulige at finde nektar i. Ja, enkelte er ligefrem helt sterile.

Hvis du vil have mere flagren og summen i haven, så vælg roser, georginer og hortensia med åben midte … eller skal vi kalde det en god landingsplads til bier og sommerfugle.

sommerfuglene roser
På fotoet ses forskellen på enkelt og fyldt rose tydeligt … ingen tvivl om, hvor det er lettest at komme til maden 👍💚

Rosen til venstre er i øvrigt en selvsået sag fra min have – og den ufremkommelige skønhed til højre er Pascali.

Drømmer du om flere sommerfugle i haven, så klik og kig her

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: