Rhododendron tæger

Et ikke sjældent forekommende skadedyr i rhododendron beplantninger er en såkaldte rhododendron tæger, stephanitis rhododendri, der angriber mange stedsegrønne arter og hybrider med undtagelse af dem, der har et tykt filtlag (indument) på bladundersiden. I sjældne tilfælde kan man også finde angreb på kalmia og pieris. Tægen stammer fra Japan, hvorfra den via Nordamerika siges at være indslæbt til Europa i begyndelsen af det 20 århundrede. En nært beslægtet art, stephanitis pyrioides, kan optræde på azalea, men dette sker sjældent.

Rhododendrontægens livscyklus

Fra æg, der foregående sommer er lagt langs midterribben på bladundersiderne, udklækkes fra midt maj til omkring midt juni ca. ½ mm store larver, der i løbet af 5-6 uger via 4 larvestadier udvikler sig til det voksne insekt, der er 3 til 4 mm langt med brunlig krop og gennemsigtige vinger med et karakteristisk netagtigt mønster. Larverne sidder på bladenes underside i kolonier, ofte med 25 – 50 eksemplarer i hver.

I løbet af sommeren lægger det voksne dyr, som også altid opholder sig på bladenes underside, mange æg, der klækkes følgende forår. Tægerne selv dør i løbet af efteråret.

Rhododendron tæger foretrækker varm og tør luft, hvorfor den helst opholder sig på planter, der står i sol.

Symptomer på rhododendron tæger

På angrebne blade ses på oversiden knapt ½ mm store, lyst gullige til hvide prikker. Ved lette angreb sidder prikkerne spredt med tydelig indbyrdes afstand, medens der ved svære angreb kan være så mange, at hele bladet bliver lys gulligt til gråligt.

Senere tørrer hele bladet ind med indrullede kanter. Prikkerne opstår ved at såvel larver som voksne tæger lever af saft fra cellerne i bladet. Med en tynd sugesnabel tømmer dyrene en bladcelle for saft, hvorefter denne dør, efterladende en lille gullig prik.

På bladenes underside ser man ud over de mange prikker også tomme larvehylstre og ekskrementer, der giver undersiden et smudsigt, gråbrunligt udseende.

Svære angreb kan vansire planterne meget, og bladskaderne bliver ikke sjældent indgangsport for sekundære infektion med svampe, der forårsager andre bladskader.

Bekæmpelse

Findes kun et par angrebne blade, kan disse blot fjernes, men oftest må man ty til sprøjtning. Her er det vigtigt, at bladenes underside rammes, og at sprøjtningen iværksættes fra omkring 1. juni. For at gøre bekæmpelsen effektiv foreslås 2 – 3 sprøjtninger med ca. 2 ugers interval fra begyndelsen af juni.

Insektsæbe kan anvendes med held, hvis man sørger for en meget grundig dækning. Mere effektiv er et pyrethrum middel eller malathion. Følg brugsanvisningen hertil.

Billeder fra: Jim Baker, North Carolina State University, Bugwood.org