Podning af træer og buske

Lad os slå én ting fast med det samme: Podning er ikke forbeholdt eksperter! Alle kan lære at pode. Teknikkerne er simple, og kræver kun en smule håndelag. Men der er som i alt andet håndværk nogle få grundregler der skal overholdes, for at det lykkes.

Det vigtigste er, at vækstlaget på podekvisten bringes i tæt kontakt med vækstlaget på grundstammen. Vækstlaget er det meget tynde lag af celler, der ligger mellem barken og veddet. Både bark og ved består af døde celler, som ikke kan gro sammen. Sammenvoksningen kan kun ske i vækstlaget, og hvis ikke vækstlagene på podekvist og grundstamme er i tæt kontakt, lykkes podningen simpelthen ikke.

Der er mange forskellige podemetoder. De har hver deres fordele og ulemper, men grundprincipperne er de samme:

1. Podekvist og grundstamme skæres til, og sættes sammen.
2. Podestedet omvikles med bast eller gummibånd
3. Podestedet smøres med podevoks

Lad os se på et par forskellige metoder.

Kopulation er den bedste metode, hvis grundstamme og podekvist er lige tykke.

Det rigtige greb, når podekvisten skal skæres til. Kniven trækkes igennem på langs af kvisten, så man får så jævnt et snit som muligt.

Barkpodning

Barkpodning er en anden metode, der bruges hvis podekvisten er væsentlig tyndere end grundstammen.

• Kniven presses igennem barken og ind til veddet, i et snit der går på langs af grundstammen.
• Derefter vrides barken til begge sider, og podekvisten sættes ind bag de to barkflige.
• Podningen bindes og smøres som ved kopulation.

Råd til god podning

Podekvistene skæres af etårige skud, på en halv til en hel centimeters tykkelse. Det bedste tidspunkt at skære dem er i perioden januar til marts, mens de endnu er i hvile. De opbevares bedst ved at grave dem i jorden på et skyggefuldt sted.

Men har man ikke fået klippet kviste i vinterens løb, skal man ikke fortvivle. Det kan sagtens lade sig gøre at klippe podekviste langt hen i april, og så pode dem på grundstammen med det samme

Grundstammerne skal være så tæt beslægtet med podekvisten som muligt. Man poder æbler på æbler, røn på røn, eg på eg osv. Det kan ikke lade sig gøre at pode æbler på bøgetræer eller pærer på kirsebær. Grundstammerne er normalt et- eller toårige frøplanter, men også stiklingeformerede grundstammer bruges en del. Se listen over egnede kombinationer af grundstamme og podekvist.

Grundstammens vækstkraft har stor indflydelse på podekvistens udvikling. Det kendes nok bedst fra æbletræer, hvor den samme sort ofte kan fåes som dværgtræ og som et kraftigere voksende træ. Det skyldes simpelthen, at de er podede på forskellige grundstammer.

Tidspunktet for podning er normalt fra januar til maj. Der er ingen grund til at begynde alt for tidligt, medmindre man kan sætte podningerne i et opvarmet drivhus. Hvis man kan sætte dem i et hobbydrivhus uden varme, er marts et godt tidspunkt. Skal de stå på friland, kan man sagtens vente til langt hen i april.

Det kan også lade sig gøre at pode om sommeren, mens planterne er i vækst, men det er et emne helt for sig, så det kan du læse om her.

Efter podningen er det vigtigt at tage hånd om planterne. Hvis de står i drivhus, skal man passe på at de ikke udsættes for alt for stærk varme. De fleste ting begynder så småt at gro sammen ved 10 °, men den optimale temperatur ligger lidt over 20 °.;

Stiger temperaturen meget mere, brændes podekvistens reservenæring for hurtigt af, med risiko for at den dør, inden den når at gro sammen med grundstammen. Grundstammen vil ofte sætte en del skud. De kaldes vildskud, og skal klippes af.

Indtil podekvisten er kommet i god vækst, er det dog en god ide at lade nogle af vildskuddene sidde, så de kan producere næring til planten. Gummibåndet, basten, eller hvad man nu har brugt til at binde med, skæres af sidst på sommeren, hvis ikke det allerede er faldet af. Hvis det får lov at sidde for længe, vil det virke snærende, når planten begynder at gro. Det vil gøre podestedet svagere.

Hvad er det der med podning egentlig for noget?

Al podning går ud på, at man tager et skud fra en plante, og får det til at vokse fast på en anden plante.
Skuddet kaldes en podekvist, og planten det vokser fast på, kaldes en grundstamme. At pode kan umiddelbart lyde som en underlig beskæftigelse, men der kan være mange og ganske gode grunde til at udføre denne lille operation.

For det første kan man ønske at fastholde en ganske bestemt egenskab ved en plante. Hvis man har en plante, som på en eller anden måde afviger fra artens normale vækstform, bladfarve eller lignende, vil frøformering sjældent give et tilfredsstillende resultat.

Der er for eksempel ingen problemer i at formere en ganske almindelig bøg ved frø. Men hvis man ønsker at lave flere eksemplarer af havens flotte rødbøg, må man ty til podning. Frø af rødbøg vil sjældent give afkom der er ensartet nok. Frøplanternes blade kan have alle farver fra rent grøn og over til den flotte, mørke farve som en ægte rødbøg har.

På samme måde kan man ønske at fastholde andre specielle egenskaber ved en plante. Det kan være søjleformet vækst, hængende vækst, anderledes bladformer, modstandskraft mod bestemte sygdomme og så videre.

For det andet kan man ønske at tilføre podekvisten nogle af grundstammens egenskaber. De fleste æblesorter fås både som dværgtræer, og som lidt større træer. Ved at pode på en svagtvoksende grundstamme, får man et dværgtræ, og ved at pode på en kraftigere voksende grundstamme får man et lidt større træ.

Dværgtræer kræver selvsagt mindre plads, og de begynder som regel at bære frugt et par år før de mere kraftigt voksende træer. På samme måde kunne man ønske at påvirke vækstkraften hos andre træer.

For det tredje vil man måske gerne lave små, opstammede træer af små lave buske. Hvem kender ikke opstammede roser, dværgsyrener på stamme, eller de små, hængende ærtetræer, som er så populære på kirkegårde og i forhaver. Alle er de lavet ved at pode på en stamme af en beslægtet art.

For det fjerde er det jo sjovt at have et æbletræ eller et andet frugttræ med flere sorter. Det kan for eksempel være nyttigt, hvis man kun har plads til et enkelt frugttræ.

For det femte kunne det jo være at det træ man så brændende ønsker sig, sætter ulideligt mange rodskud. Hvis man kan finde en grundstamme som det kan gro fast på, og som ikke sætter rodskud, kan man løse problemet på den måde.

Og for det sjette kan der være massevis af andre gode grunde til at pode. Nogen arter er vanskelige at skaffe frø af, men kan måske nemt formeres ved podning på en nærtstående art. Måske er man blevet træt af et æbletræ med dårlige frugter, og ønsker at pode en anden sort på, eller måske synes man bare det er sjovt at pode, eller…..