Plant videre i haven om vinteren

Her i julen mødte jeg et par rare mennesker, der fortalte mig om alt det, de havde lavet i haven i årets løb. Der var både blevet fældet træer, fjernet hække og revet buske op. Så nu glæder ejerne sig bare til, at alle de små nye planter vokser til, så der igen bliver hyggeligt i haven.

Det gibbede unægtelig lidt i mig. Set med mine øjne er haven nemlig en levende skabning. Ligesom mennesker er den fyldt med minder og med gode og dårlige egenskaber. Og ligesom vi mennesker næsten altid bliver lykkeligst, hvis vi formår at fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne i vores liv og udnytte vores erfaringer til fælles glæde og gavn, så bliver langt de fleste haver også smukkest, hvis deres ejere udvikler dem med nænsom og tålmodig hånd.

På tegningen nedenfor ser du en temmelig almindelig og lidt forvirret baghave, som mange nok kunne fristes til at sætte en motorsav og minigraver på.
Men haven er faktisk fyldt med spændende muligheder. Papirbarklønnen i det sydøstlige hjørne og det smukke hjertetræ tæt ved hækken giver haven karakter, og de to frugttræer ved det ellipseformede staudebed er sunde og bærer godt. Buskene er såmænd også kønne – de står bare lidt tilfældigt og skaber et rodet indtryk.

På den næste tegning kan du se, hvor dejlig haven kan blive – selv om der ikke er fjernet eller flyttet én eneste busk.

Buskene ved højbedene har fået selskab af ribs og solbærbuske, der danner en lav, uklippet hæk og rammer den lille køkkenhave ind. Under frugtbuskene er der plantet skovbær, som hurtigt vil danne et tæt bunddække.

Bag køkkenhaven er der opstået en dejlig hyggekrog med plads til en liggestol under de skyggefulde træer. Fra krogen fører en smal sti ud i den anden del af haven. Her er stauderne flyttet hen mellem æbletræerne. Det giver samling på haven, og farmand behøver ikke længere bukke sig under de lave grene, når græsset skal slås. Takket være små trædefliser i bedet er det stadig let at komme til træerne, når frugten skal plukkes.

Buskene langs med hækken har fået selskab af stedsegrønne artsfæller og danner tilsammen et tæt fuglekrat med plads til både solsort, gærdesmutte, tornirisk og grønirisk.
Under buskene og langs med hækken er plantet en blanding af kærmindesøster, høstanemoner og pæoner, som holder ukrudtet på afstand.

Alt i alt er haven blevet meget hyggeligere. Nu har man lyst til at gå en tur gennem køkkenhaven, forbi hyggekrogen, langs med skovbundsbedet og rundt om stauderne. Og selvom der er plantet en del nye buske i haven, så virker den faktisk større end før. Nu er den nemlig delt op i flere rum og det giver en helt anden oplevelse.

Med andre ord er haven et godt eksempel på, at det både er hurtigere, lettere og såmænd også billigere at plante videre på det eksisterende frem for at fælde og starte helt forfra.

Med ønsket om et rigtig godt nytår i haven
Inge