• Home
  • Jul

Pebernødder – opskrifter, lege og julegodter på juletræet

Den mest julede kage er vel sagtens en pebernød. Så snart butikkerne stiller pebernødder frem (der i november engang), kommer jeg i julestemning. Jeg kan sagtens spise pebernødder hele november og december. Pebernødder er en peberkage, men den er slet ikke stærk. Især børn elsker pebernødder, der er små og sjove at lege forksellige julelege med.

Opskrifter på pebernødder

Jeg har endnu tilgode at smage en hjemmebagt pebernød, der er bedre end en købt pebernød. Jeg tror at jeg er blevet vant til de købte pebernødder, men måske er det bare svært at bage pebernødder så de ikke bliver for stærke og for hårde. Opskriften er ellers ikke så svær: du skal bruge mel, æg, sukker, smør, natron, ingefær, kanel og peber. Opskrifterne på pebernødder varierer selvfølgelig som alle andre gamle familieopskrifter.

Julelege med pebernødder

I mange julelege (også meget gamle) bruges pebernødder som “valuta” – man kan vinde og tabe pebernødder og tilsidst må man spise dem, man har vundet. Den mest kendte juleleg med pebernødder er “mus”, hvor man skal gå udenom den pebernød, de andre i legen har valgt som “musen”.

Pebernødder på juletræet – i julehjerter og kræmmerhuse

Mange putter pebernødder i julehjerter og kræmmerhuse på juletræet, så kan børnene spise dem juleaften. “Først skal træet vises, siden skal det spises” synger vi i en julesang – og selvom denne linje mest passer på julen i gamle dage, jeg så “spiser” vi jo af juletræet når vi finder pebernødder i kræmmerhusene.

Har du en god opskrift på pebernødder, eller en god leg med pebernødder?

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: