Orkide Formering
I princippet kan orkideer formeres på tre forskellige måder. Ved frø, hvor afkommet arver vise egenskaber fra forældrene, vegetativt og meristem, hvor hver ny plante er identisk i sine egenskaber.
Frøformering
Det er relativt simpelt at bestøve en orkide manuelt (nogle af de små botaniske arter kan dog være lidt besværlige), men at dyrke frøene voldte og volder stadigvæk for enkelte arter problemer. Hvad man i dag ved er at fordi frøet på en orkide er så lille indeholder det ingen næring til at starte spiringen. Hertil indgår en svampe, hvorfra frøet trækker sin næring. Dette forhold betegnes ofte som en symbiose, men der er tvivl om det sandeforhold. Muligvis er der tale om to parasitter som hver især prøver at udnytte hinanden. Men lige gyldigt hvordan så er det endnu en af naturens små finurligheder. Man opdagede at frø kunne spire, hvis sået i moderplantens potte, hvor svampen selvfølgelig var tilstede.
I dag dyrker man frøene i en næring substrat hvorfra frøet direkte kan trække sin næring. Denne proces kan foretages v.h.a relativt simple midler, men er normalt derfor de fleste lobbyisters tid og formåen. Mere information kan let findes på internettet. Se også links siden.
Vegetativ formering
Som orkideer gror er det naturligt at dele dem når de bliver for store. Dog bør man huske at store planter har et større overskud og derfor blomstrer flottere.
Vanda type orkideer kan deles hvis de bliver for høje ved at klippe dem over på midten, dog skal der være gode rødder på det øverste stykke. Det nederste stykke lader man stå og håber på at det vil danne nye sideskud. Mens det øverste stykke pottes i en ny potte. Det overskårne stykke bør have lov til at tørre ud inden man potter det, evt. kan man drysse med lidt kanel, som har antibakteriske egenskaber.
Cattleya, dendrobium og andre “sidelæns” voksende orkidéer kan deles på mere traditionel vis, dog skal der midst være tre gode bulber på hvert stykke, specielt front stykket. Bagstykket vil højst sandsynligt sætte nye frontskud.
Mange orkideer sætter keikier, små baby planter, som kan fjernes fra moderplanten når de har tilstrækkeligt med rødder og derefter pottes separat.
Meristemformering
Ved meristem formering tager man det yderste vækst punkt, finder kerne, som placeres på et vækst medie. Hver gangvækstpunktet er blevet tilstrækkelig stort deler man det igen indtil man har det antal planter man ønsker.
Fordelen herved er at man præcis kender plantens egenskaber og alle planter bliver betragtet som en og samme klon. På denne måde kan mange hurtigt og billigt få adgang til eftertragtede kloner.
Ulempen er at nye potentielt interessant kloner ikke får chancen for at blive lavet, hvilket væsentlig reducerer gen materialet inden for arten. Proceduren er nok for kompliceret for de fleste hjemme dyrkere uden eget laboratorium. Desværre er det ikke alle typer orkideer som kan formeres ved denne metode. Bl.a. vanda typerne er problematiske, mens cattley er meget velegnet.