Økologi – hvad er det?

Øko- (lat. oeco, gr. oikos) betyder at ‘holde hus med’ eller leveområde og -logi betyder læren om. Altså læren om levende væseners vekselvirkning med deres miljø.

Jeg ved ikke om man stadig tænker: “Gulerødder” eller “Økoflipper“, når man hører nogen tale om økologi. I sin enkelhed handler økologi om, hvordan dyr og planter har det. Det vil i sidste ende sige, hvordan vi behandler dem. Mennesker er også dyr, og derfor er vi selv en del af økologien.

Jeg fornemmer, at vi i større grad har fjernet os fra naturen mens vi flyttede ind i byerne. Det er trods alt over 100 år siden Danmark var et landbrugsland, men vi dyrker stadig landbrugsprodukter, bare på en anden måde. Det er blevet sådan, at vi kalder det ‘konventionelt‘ når man driver landbrug på den moderne måde – altså bruger kunstgødning og sprøjtemidler.

Vores velstand har i høj grad været afhængig af den fremgang landbruget har haft siden 1950′erne, med amerikanske traktorer og ikke mindst kemi.

Den økologiske landmand

“Jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet skal opretholdes eller forøges …”

Helt overordnet set handler det for bonden om at holde regnskab med den forbrugte energi, og dyrke uden brug af gift og kunstgødning. Men det betyder ikke, man ikke må sprøjte. Der er flere produkter, som er godkendte til økologisk landbrug. Det gælder også om at bruge gødning i form af kompost – for at bringe næringsstoffer og humus tilbage på marken. Der er regler for, hvor meget plads dyr skal have, hvor meget en ko skal være på græs etc. En økologisk landmand dyrker jorden uden brug af kunstgødning.

Tilbage i 1800-tallet fandt, opfinderen af kunstgødning, forskeren Justus von Liblieg frem til, at udbyttet for planter gødet med Kvælstof/Nitrogen (N), Phosphor (P) og Kalium (K) steg betydeligt. Omvendt konkluderede han, at man ikke kunne anvende kunstgødning, da planterne blev for svage til at modstå sygdomsangreb.

Derfor bruger den økologiske landmand fx kløver til at optage kvælstof fra atmosfæren, som knoldbakterier på rødderne omdanner. Der oplagres en del kvælstof i planten som udnyttes i årene efter, når planterne nedpløjes. Denne metode tilfører desuden jorden humus. Humus er vigtigt for at holde jordens struktur åben og luftig – af hensyn iltindholdet, og jordens evne til at holde på regnvand – samtidig afgives næringsstofferne langsomt.

Monokultur vs. biodiversitet

Sprøjtegifte (pesticider) holder skadedyr og sygdomsangreb fra fx svampe i ave. Men de rammer ikke kun de skadedyr vi gerne vil af med. Det går også ud over nyttedyrene på og omkring marken. En løsning er mindre marker, læhegn med vilde planter, hvor fugle og insekter kan leve, og bruge marken som spisekammer, samt kløgtig vekseldrift/sædskifte for at mindske smittetrykket – så der går år mellem nærtstående planter dyrkes på samme mark. Desuden kan problemer med smelde-larver i kartofler undgås ved at vente 2-3 år at dyrke dem efter der har været græs på marken.

Der gælder forskellige regler for de forskellige lande. Det vil sige: Et produkt fra et andet EU-land ikke nødvendigvis ville være blevet mærket Økologisk, hvis det var blevet produceret på sammen måde i Danmark. Ligesom der er forskellige regler for forskellige produkter. Disse regler er nu ved at blive harmoniseret og en del sprøjtegifte forbydes generelt i EU.

Det er selvsagt ulovligt for en øko-landmand at have sprøjtegifte og kunstgødning på sin bedrift. End ikke en spay mod fluer i stuehuset er lovlig.

Kan man selv dyrke haven økologisk?

Naturligvis – så at sige. Det handler helt kort om at lære de planter man har i haven at kende, at tænke over, hvad det er man henter på planteskolen, at lave sin egen kompostbunke frem for at køre affaldet til kommunes genbrugsplads. Faktisk kan man drive det vidt, ved at udnytte planter som bunddække frem for at sprøjte ukrudtet, gøde køkkenhaven og sparre arbejdskraft ved at dyrke den mere naturligt. Tænk på haven som en sund aktivitet.

Naturligt – er det nok

Mens tænker FDB over, hvordan de skal lære danskerne om fisk, er danskerne endelig begyndt at gå til fiskemanden, men ved ikke hvordan en frisk fisk ser ud! Hvordan skal frisk oksekød se ud? Kan man smage om der blandet andet kød i?

Mange forbrugere har haft blind tillid til købmandens leverandører i mange år – samtidig har vi glemt hvad der er forskel på gode råvare og mikroovns-mad (færdigretter).

Heldigvis er der nogle som vælger dyrevelfærd til og sprøjtegifte fra. For mange betyder økologisk at noget ikke er blevet sprøjtet – det de mener at det ikke er blevet sprøjtet med gift. En økologisk æbleavler kan efter sigende bladgøde (sprøjte) med Magnesium til 25 gange på en sommer. Det vidste du måske ikke – og du ved heller ikke, hvad bonden har i sprøjten.

Skal vi så tilbage til stenalderen?

“Og bo i jordhuler…” Der findes steder i Verden, hvor man i en del år har dyrket med gift efter alle kunstens regler og totalt udpint jorden. I dag står de med en kold ørken, hvor der før var brugbar landbrugsjord. Vandet er væk og forskellige salte fra kunstgødning og sprøjtegifte er begyndt at fælde ud på jordoverfladen. Bar jord er lig med tørke.

De stakkels mennesker, som har drevet landbrug efter vores metoder, bor stadig i små hytter. Til gengæld er de blevet syge pga. manglende uddannelse i brugen af midlerne.

Måske skulle de have forsat med at dyrke jorden som de gjorde før i tiden?

Hvordan er det vi lever vores liv?

Vi lever i en tid, hvor livsstilssygdomme nu også plager børn og unge. Fedme, med sukkersyge til følge, er et stort problem. Vi gider ikke feje med kosten på stenterrassen hver uge, så hellere gå ned i byggemarkedet og købe noget dyrt “jeg gider ikke mere ukrudt”-middel.

Det er blevet gammeldags at bruge lugejernet – vi vil hellere bruge vores sparsomme fritid med at sidde i bløde stole foran grillen – og nyde synet at græs og tidsler, der visner ned.

Men skidtet forsvinder jo ikke – “Jo, jo du! Jeg har givet det en ekstra stærk omgang du!

Og resten du! Det tager jeg med flammekasteren – det skal nok dø, du!”