Mit pusterum
Vi kender dem vist alle sammen. De her totalt kaotiske dage, hvor alt tager dobbelt tid og hvor bunkerne hober sig op – både på jobbet og derhjemme ved vasketøjskurven. Så er det, at man bare har lyst til at flygte langt væk. Til et sted med fred, ro og absolut ingen pligter.
Inderst inde ved vi selvfølgelig godt, at det ikke kan lade sig gøre. Der findes ingen øde øer lige om hjørnet – eller gør der?
Jeg har min lille bænk. I et hjørne af haven, godt gemt bag et par tætte hasselbuske og med en gammel bøgehæk i ryggen står den tålmodigt og venter på mig. Her kan jeg koble fra, her snupper jeg undertiden en privat tudetur – og her finder jeg kræfter og energi til hverdagens stress og jag.
Sådan en bænk kan varmt anbefales. Den behøver hverken være særlig stor eller specielt dyr. Min er såmænd bare lavet af et par gammel brædder, som min mand flækkede sammen en sen aftentime sidst i december for dog at have en julegave til mig!
Det vigtigste er bænkens omgivelser. Her handler det nemlig om at skabe et trygt og roligt rum, hvor du kan slappe fuldstændig af. Akkurat ligesom i de professionelle terapihaver, der har så stor succes med at hjælpe og helbrede stressramte mennesker. Statistikken viser, at 8 ud at 10 svært stressede, udbrændte eller depressive personer kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter fire måneders ophold i en terapihave.
Når man kigger ud i sin egen have, hvor ukrudtet og ungernes legetøj kæmper om pladsen, kan det måske være lidt svært at få øje på de terapeutiske muligheder. Men ligesom et hus består af flere rum og værelser, kan haven også deles op. Plant for eksempel 4-5 buske i den ene ende af haven, så du får et lille aflukket hjørne. Her kan du sætte din bænk og fylde godt op med nemme planter og stauder. Jeg har brugt bregner, hosta og en masse små søde martsvioler i min private terapi-krog, men storkonval, påskeklokker, storkenæb eller løvefod er også glimrende. Det handler ganske enkelt om at vælge nogle planter, som breder sig hurtigt og villigt – og derved kvæler ukrudtet, så du ikke skal bekymre dig om at luge og hakke.
Meningen med det fredfyldte haverum – som det kaldes i forbindelse med terapihaver – er simpelthen at give hjernen hvile. Normalt bruger vi en hel masse kræfter på ubevidst at sortere i alle de indtryk, som hele tiden vælter ind over os. Ja, selv når vi tror, at vi slapper af foran fjernsynet, bliver vi bombarderet med input, som vores hjerneceller skal bearbejde.
Når vi befinder os i grønne og naturlige omgivelser, kan hjernen derimod holde fri. Her tager vores medfødte sanser og instinkter over, og de forbruger stort set ingen energi. Det er derfor, vi kan sidde og kigge på drivende skyer, lytte til fuglesangen og registrere, hvordan vinden leger med bladene – og samtidig slappe totalt af.
Når jeg rejser mig fra min lille bænk, føler jeg mig næsten lige så udhvilet, som om jeg havde sovet i flere timer. Min hjerne har fået den pause, den havde brug for – og selvom vasketøjet stadig ligner et bjerg og skrivebordet er skjult under dynger af papir, har jeg energi og overskud til at tage endnu en tørn.