Lav selv fuglefoder til havens fugle

Husk det nu, sørg for fuglefoder til havens fugle når vinteren er inde, for når der koldt og der er et tykt lag sne overalt. Så er det sørme ikke nemt at være en lille fugl. Den har ikke kun svært ved at holde varmen, selv i et godt bygget fuglehus. Den ønsker sig garanteret langt væk til varmere himmelstøj, men de små kræ fik ikke vendt næbet mod syd i tide. Derfor er fuglene dybt afhængig af at vi to-benede væsner husker at sørge for noget fuglefoder til dem.

Opskrift på lav selv fuglefoder

Det er nemt selv at lave fuglefoder. Følg nedenstående simple opskrift på nem lav selv fuglefoder:

• 1 pakke kokosfedt eller andet fedtstof
• 3 store håndfulde havregryn
• 4 stor håndfuld blandet frø fra nedenstående liste
• 1 stk. brugt smørbakke eller lignende
• 1 stk. brugt net fra mandariner eller noget lignende.

Smelt kokosfedt – jeg bruger altid mikrobølgeovnen – tilsæt ingredienser og rør det hele rundt. Put blandingen i en bakke og lad det køle ned.  Når det er koldt form det til kuller og put det i nettet.

Så på med vinterstøvlerne og ud i haven med dit egenproducerede fuglefoder. Når du kommer ind, så stil dig til rette ved vinduet. Ja -jeg håber virkelig du har et vindue så du nu kan stå og glæde dig over alt det fugleliv dit fuglefoder nu vil berige dig med. Drik en kop te til (smil).

Husk at placere fuglefoder i træer eller i fuglefoderhus

Husk det er vigtigt at fuglefoder placeres i træer eller på foderbræt og ikke på jorden således at fuglene ikke skal bekymre sig om andre rovdyr som kan spise dem eksempelvis katte eller større fugle.

Kort beskrivelse af de frøsorter du kan bruge i din foderblanding til vilde fugle.

De fleste hirsearter stammer oprindeligt fra Europa, men dyrkes nu næsten overalt i verden hvor klimaet tillader dette.

• Senegal hirsen: – dyrkedes tidligere mest i Sydeuropa, men dyrkes nu i stor stil både i Nord-, og Sydamerika samt i Asien. Det er en ret melholdig frøsort uden en hård skal, så den er velegnet til alle fugle også mange småfugle med et spinkelt næb.
• Japan hirse: – dyrkes i Australien og Kina, den er let genkendelig fra andre sorter, da den er grå og lidt kantet i avnen. I vores blanding bruger vi den australske, der er mindre hård end den kinesiske og ofte spirer bedre. Næringsmæssigt ligger den på højde med andre hirsesorter i vores blanding, den har knap så hård en skal som den kinesiske.
• Neger hirse eller Nigerfrø: – dyrkes i Sydøst Asien og Øst Afrika, når den er frisk høstet dufter krydret, det er et meget olieholdigt frø, og kan derfor være meget fedende.
• Gul hirse: – er som alle hirsearter ret stivelseholdig og med et protein- indhold på omkring 11 %, altså det der svarer til det danske korn. Tidligere regnedes Gul hirse da også for at være et af de mest dyrkede frøarter. Den er af mange fuglefolk blevet nedvurderet som blot at være fyldfoder, men det er ikke korrekt, næringsmæssigt er Gul hirse fuld på højde med andre hirse sorter. Den dyrkes nu overalt på jorden, og mange steder bruges den lokalt til at lave mel af til brødbagning. Den er normalt ret tyk i skallen, og derfor er den bedst til fugle med et noget kraftigt næb.
• Hvid hirse: – dyrkes i Syd-, og Sydøsteuropa, den kan være ret tykskallet, og spises derfor af fugle med kraftigt næb.
• Rød hirse: – dyrkes i Sydeuropa og er på størrelse med hvid hirse, men har en tyndere skal. Frøet er i mange blandinger og er et godt og næringsrigt frø, som alle fugle er meget glade for.
• Rød Algierhirse: – navnet til trods kommer den ikke fra Algier, men fra Kina, Sydamerika og Midtvesten i USA. Den er nært beslægtet med Senegal hirsen. Det er et lille frø, og skallen er bestemt ikke hård. Det er et godt næringsmiddel og tages med stor behag af næsten alle småfugle. Undtagelsen skulle da lige være den kinesiske, som er af en anden familie, den er endvidere lidt større i frøene og har en meget hård skal.
• Kanariefrø: – har intet med kanariefugle at gøre, men (reet hedder på latin: Phalaris kanariensis, og heraf er navnet udledt. Det er et tyndskallet græsfrø, der også kan gro i Danmark. Her kan den dog ikke høstes nok, det ville ikke være rentabelt. Det er velegnet for alle fugle, og de tager den gerne. Det er tyndskallet og kan derfor meget nemt afskalles at fuglene. Det har tilmed et lavt fedtindhold, hvilket igen bevirker, at den er meget lidt fedende.
• Boghvede: – er et kendt frø, botanisk set er det nok snarere en lille nød. Så det er et tykskallet og kantet fro. Det fremstår næsten altid mørkebrunt og til tider næsten helt sort. Dyrkes i Kina og Sydamerika, men hovedparten af det vi bruger kommer fra Brasilien. Det bør altid være i foderblandingen til fugle med kraftig næb. Det gælder både for fugle i fangenskab og fugle ude i naturen, at de får denne meget stivelseholdige kerne eller nød.
• Hørfrø: – er et meget olie/fedtholdigt frø og derfor et fedende frø, nogle fugle går uden om denne frøsort. Det dyrkes stort set i hele verden, også i Danmark.
• Hampfrø: – dyrkes i det meste af verden. Dog er den ikke tilladt i mange lande. Med få kontrollerede undtagelser, er det heller ikke tilladt i Danmark. Men den art Hampfrø, som bliver brugt til fuglefrø, er da heller ikke egnet til andet brug. Det er selvfølgelig en Cannabis art, men uden eller næsten uden, den forbudte virkning. Det bliver spist med stort velbehag af de fleste fugle, selv spurvefugle, der for det meste går efter stivelseholdigt foder. Den er meget olieholdigt og kan derfor være fedende.
• Saflon: – dyrkes i det Sydøstlige Asien og ned til Australien. Den bliver ofte solgt som “lille solsikke”, men frøet er fra en tidselart. Den er meget olieholdig og et godt tilskud, som spises med velbehag af de fleste større fugle.
• Solsikken: – er oprindelig fra Nordamerika. Det det meste af det vi bruger i vores vildfuglefoderblandinger kommer da også derfra sammen med den lille Østeuropæiske type Iregi, når de ellers er til at købe på markedet.
  Solsikke bliver i dag dyrket mange steder rundt om i verden. Deri findes i mange farvevarianter, og de er alle meget fedtholdige. De helt sorte Solsikke er der mest fedtolie i, olieprocent på over 50%. Hvorimod de store hvide som reglen har en lidt hårdere skal, og en lille kerne. Mens den lille stribede og den sorte er tyndere i skallen og med en meget fyldig kerne.
• Havre: – som jo hører til topgræsserne. Den hører til i det danske traditionelle landbrug. Den udsås hos os om foråret og hostes så i august – september. Den er til forskel fra vores andre kornsorter, byg, rug og hvede lidt fedtholdig, så de hører til de fedende frø. Det gør ikke den helt store forskel, hvad enten den bruges hel eller afskallede bortset fra, at det er en god beskæftigelsen for fuglene.
• Jordnødder: – er et meget nærende, men også et meget fedende foder. Som foder kan de anvendes næsten til alt f.eks. fedttilskud i foderblandingerne, sone foder til papegøjer og dyr, ristede/saltede til at overstimulere den menneskelige tørst, og man kan blive ved. Vi bruger dem jo også her i norden som foder til vores vilde fugle.

En lille advarsel! Aflatoxin:

Jo, der er en muglignende svamp, der især angriber meget fedtholdige frø og nødder. Normalt kommer Aflatoxin ved for langvarig og fugtig opbevaring. Og, – netop derfor har jordnødder særlig stor risiko for at blive angrebet af denne svamp.

Svampen eller mugdannelsen sætter sig på selve kernen, under hinden eller frøskallen. Den er i starters ikke til at se med det blotte øje, men når nødden så bliver indtaget og kommer ned i mavesækken, hvor der er dejligt fugtigt og varmt, ja, så er der de ideelle betingelser tur svampen for at udvikle sig. Dyr og mennesker kan blive ret så syge af Aflatoxinsvampen, så vær på vagt!

Alle nødder til menneskeføde skal og bliver undersøgt, inden de må bruges eller sælges, men – dette gælder dog ikke for dyrefoder. Mange leverandører ønsker imidlertid ikke at være uvidende om, hvad der er i de varer, som de sælger og forlanger derfor en Alfatoxin-test på alle de jordnødder, som de køber. Er prøverne ikke tilfredsstillende, således at de svarer til de normer, der gælder for menneskeføde. Ja så køber de simpelthen ikke varen. – Men, der er andre, der tør undlade at få taget denne test, da de kun køber små partier. Da denne test er meget dyr, mener de derfor, at det vil blive alt for dyrt for dem. Så sikrer dig at de jordnødder du køber er testede og således fri for Alfatoxin.

Hæng frugt i træerne

Af andre lav selv fuglefoder ideer kan jeg fortælle at fuglene også sætte stor pris på hvis du hænger frugt ud til dem i træerne. På billedet ser du en hjemmelavet frugt foder hvor man frugten placeres på en gren som et spyd. En anden mulighed er at du laver et hul i frugten med en skruetrækker eller anden værktøj og trækker et bånd igennem frugten, evt. fæstet med en lille pind i bunden.