Kort om min egen have
De fleste synes, at jeg har en stor have. Og det er sådan set rigtigt. Grunden er på 866 m2. Huset har et grundplan på 93 m2 og redskabsrummet optager 8,4 m2. Huset blev opført i 1979. Jeg har ingen udestue eller carport, så derfor er der et pænt areal tilbage til have. At jeg så den dag i dag godt kunne ønsket mig det dobbelte areal have og skov er en anden sag. – Men jeg vil gerne pointere, at den der har en nok så lille have, kan få nøjagtig lige så meget hygge ud af den, som af en meget stor have. Det er kun et spørgsmål om at tilrettelægge den rigtigt.
Jeg har en stor køkkenhave udover det er en del a min have en natur- og skovpræget fritidshave med samme fauna som normalt findes ved sommer- og fritidshuse. Sådan en have kan man godt skabe selv også selvom man bor 5 minutters gang fra byens centrum.
Min have har været en frugtplantage i sin tid, men den blev nedlagt i 1960’erne, da området blev udstykket til byggegrunde. Da jeg fik bygget hus på grunden, lod jeg tre æbletræer og et dejligt blommetræ blive stående. De står nu alle i plænen og er ca. 60 år gamle.
Ellers er der på grunden en stor græsplæne og grantræer, birketræer, lærketræer, hasselbuske og mange andre vækster. De ældste af de gran- og lærketræer, jeg selv har plantet er nu 18 år gamle og i gennemsnit 16 meter høje. Jeg har ingen bede som sådan, idet jeg gennem årene har omdannet bedene til skovbund. Hvordan jeg har båret mig ad med det, fortæller jeg dig et andet sted på denne side.
Kompost
Som indledning er her en artikel, som blev bragt i ‘Fyens Stiftstidende . Jeg er fuldstændig enig i artiklens indhold, der er skrevet af havebrugskonsulent Jann Poulsen:
Kompost koster brændstof
Haveejerne burde kompostere selv i stedet for først at køre haveaffaldet af sted for senere at hente det igen som kompost på lossepladsen mener haveekspert.
Tusindvis af fynske haveejere ligger og kører frem og tilbage med deres haveaffald på de fynske landeveje – uden at det er nødvendigt. Og med ressourcespild til følge.
Først afleverer de grene, blade og kviste, og et halvt års tid efter henter de det igen i form af kompost på lossepladsen.
Det er hul i hovedet, mener fynsk haveekspert.
Ikke venligt over for miljøet
– Det er jo ikke særlig miljøvenligt at ligge og køre frem og tilbage med haveaffaldet. Og folk kan lige så godt kompostere haveaffaldet derhjemme i haven, siger havebrugskonsulen Jann Poulsen, Det Danske Haveselskab på Fyn.
– Jeg er også overbevist om, at de fynske kommuner hellere end gerne var fri for arbejdet med komposten.
Brug kartoffelvandet
– Det er ikke svært selv at kompostere sit haveaffald. Det kræver bare, at man sætter sig lidt ind i tingene og passer sin kompostbunke. Men haveejerne er tilsyneladende mere glade for de kommunale ordninger.
– Alt det grønne husholdningsaffald, kan komposteres sammen med haveaffaldet. Man kan for eksempel tilsætte skyllevandet fra kartoffelskrælning, så karer kompostbunken sig fint, fortæller Jann Poulsen.
Kompost – det det sorte guld!!!
Mange haveejere fylder ukrudt og vedhængende jord i plastiksække og kører det væk. – Det er fuldstændig vanvittigt, for på den måde drænes haven for naturlige vitaminer og tilsætningsstoffer. Kendetegnet for en have, hvor haveejeren handler på denne måde er udhulede bede – der køres jo mere og mere væk! – I min have er der intet, som køres væk. – Alt komposteres og strøes ud igen, det gælder også affald fra klipning af hæk. Resultatet kan virkelig også ses: Efter en årrække har jeg kunnet konstatere, at jorden, der grænser op til naboerne, faktisk er hævet med op mod 10 cm med porøs kvalitetsmuld! Jo, det kan virkelig betale sig at kompostere selv. At forbedre jorden ved at købe spagnum, giver jeg ikke fem flade øre for.
At etablere en kompostbunke eller et kompost anlæg er noget af det simpleste. Her er nogle forskellige former for komposteringsanlæg:
- Ukrudtet lægges direkte på jorden og dækkes over med sort plastik
- Et ståltrådshegn i en cirkel, fastholdt af nogle kæppe/stokke stukket i jorden
- Et cementrør, som dem der anvendes til sivebrønde
- En kompost-“gård” af brædder
Læg mærke til at jeg ikke har nævnt nogle af de kompostbeholdere, som fås i handelen. Efter min mening er det spild af penge, at investere i sådan en. – Det samme gælder alle de tilsætningsstoffer til en kompostbunke, som udbydes i handelen – kompostorm, kalk, kemikalier af forskellig art. Glem alt om det – igen er det spild af penge.
Det som det hele handler om er, at der kommer luft til en kompostbunke samt at den overbruses lidt engang imellem og specielt på rigtig tørre sommerdage. Dog må kompostbunken ikke gennemvædes.
Som kompostbeholder bruger jeg selv et betonrør, som jeg har klodset op, så der kommer rigeligt med luft til forneden. Min kompost bliver aldrig til den rene og fine muld, men god nok til at strø ud, så klarer naturen resten.
Det er en god ide at komme en del kviste i sammen med komposten. Derved skabes der hulrum, så de dyr, som nedbryder komposten, får de bedste betingelser. – Vidste du at en kompostbunke kan nå en “arbejdstemperatur” på helt op til 60 grader. – Det har jeg selv oplevet, hvis jeg har tømt mit kompostrør på en lidt kølig dag. Så skulle man næsten tro, at der var ild i kompostrøret, så meget dampede det.
Du kan strø din kompost ud på en hvilken som helt tid af året. Du skal blot afgøre med dig selv, hvornår du skønner komposten er formuldet eller halv-formuldet og klar til at blive strøet ud. Du vil også opdage, at du altid kan finde et sted, hvor det vil være velegnet at strø komposten ud.
Rigtig god fornøjelse med komposteringsarbejdet!!!
Plantning af træer og buske
Oktober og november måned er de allerbedste måneder at plante nye vækster i, fordi jorden konstant har den rette fugtighed. Du kan godt plante i foråret, men så skal du være indstillet på at vande de nyplantede vækster hver dag, indtil du kan se, at de har fået godt rodfæste og er kommet godt i gang. Og det kan godt være lidt svært se på den årstid.
Vil du plante et æbletræ, er det vigtigt, at vide lidt om bestøvningen, før du planter, for eller kommer træet måske ikke til at bære æbler. Hvis du ikke har andre æbletræer i forvejen – og naboerne heller ikke har det – skal du købe to sorter, som kan bestøve hinanden. For æbletræer bestøver og bestøves kun af æbletræer. Det er imidlertid nok, hvis der er en bestøversort indenfor 75 meters radius derfra, hvor du har tænkt dig at plante træet.
Når du skal plante et træ eller en busk, skal du starte med nøje at vurdere afstanden til de nærmest stående vækster og ikke undervurdere, hvordan det træ eller den busk, du vil plante vil komme til at vokse og brede sig. Er du sikker i din sag, kan du roligt starte:
- Grav et hul som kan rumme rodklumpen, og sørg for at jorden i bunden er løs.
- Hæld en god portion vand i hullet.
- Placer rodklumpen i hullet og drej eventuelt busken/planten, så den ikke kommer til at vokse skævt.
- Er rodklumpen omviklet af et net, så klip knuderne op med en saks.
- Fyld jord i omkring rodklumpen næstenop til jordoverfladen og træd jorden til ganske varsomt. Jorden må ikke stampes.
- Hæld igen en god portion vand i det næsten opfyldte plantested.
- Fyld det sidste jord på, så den dækker lidt over jordoverfladen og træd igen jorden til med lette fodtryk.
Selv om du planter i oktober, november måned, er det en god idé lige at vande væksten de første par dage efter plantningen.
Beskæring
De de fleste træer og buske skal beskæres i februar eller marts måned. Formålene med beskæring er følgende:
- Sikring af ensartethed
- Sikring af nyvækst
- At fremme buske og træers lævirkning
- Foryngelse
- Bortskaffelse af døde og knækkede grene
- Formning af træet.
Beskæring af træer
Jeg beskærer ikke mine træer selv, for det har jeg ikke forstand på. Hvert andet år bestiller jeg en professionel gartner til at beskære mine træer. Så bliver det gjort efter alle kunstens regler. Men et par ting ved jeg dog: Det handler om, at der skabes lys og luft i trækronen, ligesom krydsende grene skal fjernes.
Beskæring af buske
Buske beskærer jeg derimod selv hvert år. Du beskærer dine buske ved at klippe de 5-6 ældste grene af med en grensaks ca. 10 cm over jorden. På den måde forynger du busken og får den til at se pænere ud. Mange haveejere begår den store fejl, at de hvert år klipper de yderste grene af hele vejen rundt om buskene, uanset om det er nye skud, gamle eller halvgamle grene. Resultatet bliver grimme og tætte buske med et næsten uigennemtrængeligt virvar af grene. Det betyder, at buskene helt mister deres kønne og naturlige vifteform.
Lige et sidste råd, når du skal til at beskære: vælg en klar dag, hvor jorden ikke er fugtig og blød efter sne og regn. En dag med klart solskinsvejr og nogle få graders frost er det ideelle vejr til at beskære træer og buske i.
Græsplænen
Græsplænen er havens fri-areal, som bruges til utallige formål. Plænen skal plejes, og det kan man også læse en masse gode råd om i alverdens avistillæg, blade og brochurer. Efter min mening kan man godt undvære ca. 90 pct. af de råd om plænen, som man bliver overdænget med. De gives kun i kommercielt øjemed med henblik på salg af alverdens produkter og redskaber, så man skulle kunne opnå en herregårds- eller golfbanelignende plæne.
Slåning af græsplænen
Her får du mine råd til, hvordan du vedligeholder din græsplæne:
Slå plænen fra midt i marts, når den trænger til det og til sidst i oktober måned. Ved temperaturer under 6 grader gror græsset ikke. Din plæneklipper har sandsynligvis 3 mulige indstillinger for klippehøjden (kniven/skæret). Sæt kniven til at klippe i middelhøjde (midterstilling) altid! Det, som du læser i aviser og blade om høj og lav klippehøjde på visse årstider, skal du bare stå op og falde ned på. Det har efter min opfattelse ingen som helst betydning.
Græsplænens kanter
Lad være med at afkante græsplænen. Det ser forfærdeligt ud med en “voldgrav” omkring plænen. Hvis du synes, at linjeføringen ud til bedene ikke er, som du godt kunne tænke dig, så lug i stedet de græstotter op, som vokser uden for det græsplænearel, du har fastlagt.
Har du mange og lange plænekanter er er en græstrimmer faktisk uundværlig. Lad være med at investere i de dyre modeller. En græstrimmer til ca. kr. 300,00-400,00 klarer udmærket en stor parklignende have. Og så holder den lige så længe som de meget dyrere modeller. Jeg vil dog kraftigt anbefale græstrimmere med et håndtag på skaftet, som du ser på illustrationen. Det gør det meget mere behageligt at arbejde med trimmeren.
Fjernelse af ukrudt i græsplænen
Brug aldrig sprøjtemidler til at fjerne ukrudt i græsplænen! – I min egen have er enhver form for ukrudtsbekæmpelsesmiddel totalt bandlyst!!! Det handler i stedet for om at luge fx mælkebøtter op. Brug et tidseljern til at stikke dem op med. Gør du det jævnligt bliver der med årene færre og færre mælkebøtter. Du kan som regel finde et billigt tidseljern i supermarkedernes 20-kroners markeder. Selv bruger jeg et gammelt bredt stemmejern. Det fungerer idéelt.
Andet ukrudt såsom hønsegræs kan nemt luges op med fingrene. – Og ukrudtet skal selvfølgelig i kompostbunken og ikke i renovationssækken. Der er dog en vigtig undtagelse fra denne regel, og det gælder skvalderkål, som absolut ikke må kommes i kompostbunken. Skvalderkål skal bortskaffes med dagrenovationen. Det skyldes, at blot en enkelt lille stængel fra en skvalderkålsplante i en kompostbunke, sandsynligvis danner en ny plante, når komposten strøes ud.
Vanding i haven
Særlig i de tørre forårsmåneder og i løbet af sommeren skal du være opmærksom på planter, som kan trænge til vanding. Det beror kort og godt på dit skøn, om der skal vandes. Se på, om jorden er tør og om bladene på planterne hænger. Planter i potter og krukker skal dog vandes dagligt, hvis de ikke har fået regnvand.
Vær opmærksom på, at en græsplæne aldrig skal vandes. Det gælder selv om plænen en tør sommer kommer til at se fuldstændig gul og afsvedet ud. Det vil være spild af vand. Plænen kommer sig altid, når det bliver fugtigt igen.
Haveredskaber og maskiner
Når dagens arbejde i haven er slut, skal redskaber og maskiner altid rengøres. Jord på haveredskaber skrabes af med en spartel. Plæneklipperen og græstrimmeren børstes af for græs. Rengøringen forlænger redskabernes og maskinernes levetid.
I nogle haver ser man fx en havegreb stukket ned i kartoffelrækkerne klar til næste dag. Sådan noget er sjuskeri og er med til at fremkalde dannelse af rust. Haveredskaber skal rengøres og stilles i tørvejr hver dag.
Plantning i potter og krukker
Det første du skal gøre, når du vil tilplante en potte eller krukke – nok så lille eller nok så stor – er at komme nogle sten i bunden for at sikre et dræn. Stenene skal have en størrelse på ca. 2-3 x en valnød. Det gælder også, selv om der ikke er huller i bunden af potten/krukken. Er der huller i bunden, er det selvfølgelig det bedste, så du ikke behøver at bekymre dig om overvanding.
Et tip! Hvis du skal plante i de populære herregårdspotter i plastik, så bor et hul i midten af bunden med en boremaskine, inden du planter. Så kan du bare vande løs bagefter.