Juletræ – et træ med masser af traditioner
Hvis du tænker på jul og lukker øjnene, hvad ser du så for dig? For mange er det nok et pyntet juletræ – der er ikke meget der siger “jul” for os danskere som et juletræ. Juletræet nævnes i julesange og historier om jul og så er det en del af mange af vores juletraditioner. Der er juletræspynt, dans om juletræet, julegaver under juletræet og julelys på juletræet.
Historien om juletræet
Lad os starte med hvordan det smukke juletræ endte i vores stuer. Helt tilbage i tiden ofrerede vikingerne ofte nær træer og i den nordiske mytologi kender vi også træet Ygdrasil. I biblen kender vi livets træ og kundskabens træ. Mon disse træer var forfædre til juletræet?
Traditionen med at tage et grantræ ind i stuen stammer fra Tyskland, hvor traditionen begyndte allerede i 16- og 1700tallet, men først i starten af 1800-tallet var traditionen med begyndelsen til juletræet nået til Danmark.
Juletræet i dag
I dag er det svært at forestille sig en jul uden et juletræ. Nogle fælder selv deres juletræ, andre køber det. Nogle har et juletræ af plastik, men i Danmark er det mest almindelige dog stadig et juletræ af nordmannsgran. Vores juletræ skal ind i stuen og så skal det pyntes med julepynt og juleklip, julelys og guirlander. Før i tiden hang man gaverne direkte på juletræet og der var også godter på et juletræ (”først skal træet vises – siden skal det spises” som vi synger). I dag er der stadig nogle gange godter i f.eks. julehjerter på juletræet. Men gaverne ligger vi under juletræet.
Vi danser om juletræet juleaften og synger julesange og julesalmer, derefter åbner vi julegaver. Juletræet er dermed en meget central del af de danske juletraditioner.
Hvordan er et flot juletræ for dig? Og hvordan bruger I juletræet i julen?