Julestrik – du kan strikke pynt og gaver op til jul
Jeg ville ønske at jeg kunne strikke, men det kan jeg desværre ikke – ikke ret godt i hvert fald. Men der findes så mange flotte ting, man kan strikke og især op til jul vrimler bladene med mønstre på flot tøj og julepynt, der kan strikkes.
Man kan strikke nisser, nissehuer, engle og kræmmerhuse til julepynten, men man kan også strikke sine egne julegaver, som alle vil blive glade for. Hvis man har let ved at strikke, er der masser af søde juleideer. Men måske kan man også lære at strikke, så man kan være med?
Kan man lære at strikke alle de søde juleting?
Jeg ved ikke hvor lang tid det tager at lære at strikke, men jeg ville gerne lære det. Jeg ville rigtig gerne kunne strikke søde trøjer til mig selv og mine veninder, eller kunne strikke en julenisse, som jeg kunne bruge til pynt. Hvis jeg blev rigtig god ville jeg give strikkede trøjer, huer, sokker og lign. i julegave til min familie.
Men jeg kender ingen der kan strikke, så jeg har ikke en i familien, der kan lære mig det – men det er der nok mange der har. Findes der mon et kursus eller måske en strikkeskole på nettet? Kender du en god måde at lære at strikke på, så må du meget gerne skrive en kommentar til denne blog.
Julestrik – ideer og inspiration til at strikke julepynt
Det sjoveste må være at kunne strikke julepynt. Jeg har fået en strikket julenisse af min venindes mormor, som jeg stadig sætter frem år efter år, når julen nærmer sig. Den er strikket og den har strikket tøj på. Nissens ansigt er vist broderet på, så den ser virkelig sød ud.
Mange kan strikke nogle flotte og søde nisser, og man kan købe en masse tilbehør i diverse hobbybutiker, så nisserne bliver søde og personlige. Men man kan jo også strikke andet julepynt. Hvorfor ikke strikke kræmmerhuse til juletræet eller små engle – dette vil også være rigtig gode adventsgaver eller værtindegaver i juletiden.
Strik julegaver til hele familien – børn og voksne vil blive glade
Hvis du er god til at strikke, vil jeg opfordre til at strikke dine julegaver, så du kan glæde børn og voksne med en lækker trøje eller et par flotte strikkede sokker. Når man får en gave, der er lagt så meget energi og kærlighed i, så vil man sætte ekstra pris på den. Og nu om dage er striktøj jo flot og moderne. Giver du hjemmestrikkede julegaver til din familie? Hvad strikker du og hvordan har familien reageret på de strikkede julegaver?