Julemenu – traditionel eller spændende og anderledes?

Når juleaften nærmer sig skal julemenuen planlægges og der skal købes ind til de lækre juleretter. Men hvad står julemenuen på? Skal det være den helt traditionelle menu eller skal der ske noget nyt i år? Skal familiens traditioner sættes på en prøve i år – så prøv at lave en anderledes julemenu. Måske kan du tilføje en forret, hvis i plejer at gå direkte til hovedretten. Eller hvad med at finde nogle spændende opskrifter på de traditionelle retter, som flæskesteg og rødkål?

Nye spændende opskrifter til julemenuen

Det er let at finde nye spænde opskrifter til de traditionelle retter på julemenuen. En flæskesteg og en andesteg kan tilberedes på mange måder – så hvorfor ikke give din julemenu et pift? Du kan f.eks. grille flæskestegen eller andestegen, eller krydre anden med chili, citron og ingefær i stedet for de traditionelle ingredienser. Min far finder ofte lidt anderledes opskrifter, også når det gælder julemiddagen og julemenuen. Det er let at finde inspiration online og bruge sin egen kreativitet til at tilpasse opskrifterne, så de passer til resten af julemenuen.

En forret til julemenuen – eller kun hovedret og dessert?

Det underer mig ofte at vi normalt spiser tre retter til festmenuer, men som regel kun to til juleaften. Måske er det fordi maden er så fed og der er altid er så meget mad juleaften. Men hvis julemenuen alligevel ændres og piftes op, kunne man jo også tilføre en juleforret til menuen, eller hvad? Jeg ved ikke helt hvad denne forret skulle bestå af, for det er ikke noget jeg har prøvet. Men en let salat kunne måske være rart inden den fede mad? Måske en varm vintersuppe kunne være forret til julemenuen. Har du prøvet at få forret juleaften? Hvad fik du, og hvordan var det?

En anden dessert end risalamande til julemenuen

Jeg har opdaget at mange børn ikke er så vilde med risalamande, de leder kun efter mandlen, men spiser ikke meget. Mange familier serverer risengrød til dessert i stedet for den traditionelle risalamande, men der kunne jo være andre muligheder til julemenuen. Mange børn ville synes bedre om en god is eller måske en julekage. Personligt elsker jeg en god risalamande, men jeg ville ikke have noget imod en anderledes dessert.

Er du til traditionel eller anderledes julemenu?

Hvordan skal din julemenu være? Er du mest til den helt traditionelle menu, som du elsker at få år efter år? Eller er du mere eksperimenterende og kan lide at prøve nye ting på julemenuen? Jeg vil gerne lære nye spændende varianter af den traditionelle julemenu, så hvis dú har gode idéer, må du meget gerne skrive dem herunder.

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: