Julemarked – boder med mad, gaver og masser af julehygge
Du kan tage til julemarked i de fleste danske byer i løbet af decembermåned, men nogle julemarkeder er mere kendte end andre. Fælles for de danske julemarkeder er at der er boder med julegodter, som brændte mandler, pebernødder, glögg og æbleskiver. Du kan også købe julegaver, juledekorationer, gran, nisser og andet julepynt. Og selvfølgelig kan du hygge dig med familien, høre julemusik og måske møde julemanden og købe et juletræ.
Stammer traditionen med julemarkeder fra gamle dage?
Ja, i gamle dage var der jo markeder året rundt med sæsonens varer og årstidens grøntsager. Men i dag bruger vi ikke disse markeder meget – mest som loppemarkeder og kræmmermarkeder. Og så til jul, hvor vi pludselig ønsker at alt er mere gammeldags og hyggeligt – så skal der være julemarked. Jeg ved ikke hvad der gør det, men det er bare noget særligt at være på julemarked, det virker som om man er kommet tilbage i tiden og man kan slippe lidt væk fra den sædvanelige julestress.
Spar penge på julemarked
Det er ofte gratis at komme til et julemarked, men man bruger som regel lidt penge i de forskellige boder. Børnene skal jo lige have en æbleskive og de voksne skal måske varme sig med en kop gløgg. Men du kan faktisk spare penge ved at købe materialer til juledekorationer og også små søde julegaver til bedste, veninden eller måske en lille værtindegave eller lidt julepynt. Disse små gaver og julepynt er ofte billigere på julemarkeder end i butikkerne.
Hvor er der julemarked – i hvilke byer?
Det mest kendte julemarked er jo nok i Tivoli i København (og dette julemarked har sin egen side her på bloggen), men der er også mange andre julemarkeder i de store danske byer. Du kan helt sikkert finde et julemarked i Århus, Odense, Esbjerg, Kolding, Fredericia, Vejle, Ålborg, Herning osv. osv. Også de små landsbyer holder hyggelige og smukke julemarkeder.
Kender du et hyggeligt julemarked?
Hvis du ønsker at fortælle os andre om et særligt hyggeligt eller flot julemarked, må du meget gerne reklamere for det i en kommentar herunder. Hvis du arrangerer et julemarked, må du meget gerne fortælle om det her og hvis du blot har besøgt et mindeværdigt julemarked, som du ønsker at flere skal have glæden af, så skriv endelig om det herunder.
På gensyn på de danske julemarkeder.