Julemandens kane bliver trukket af 9 rensdyr
I følge gamle digte og julefortællinger flyver julemanden afsted over himlen i sin kane, der bliver trukket af 9 rensdyr. Han styrer kanen ved at råbe til rensdyrene, der kun adlyder julemanden. Hvordan kanen eller slæden ser ud, er der ikke en fast beskrivelse af, men der skal være plads til mange gaver til alle verdens børn. Rensdyrene ved vi derimod lidt mere om.
De 9 rensdyr, der trækker julemandens kane
Vi kender alle rensdyret Rudolf, der er det forreste rensdyr, som ikke var med i julemandens rensdyr i de første historier, men som vi alle kender fra julesanden “Kender du den om Rudolf”. Rudolf har, som det eneste rensdyr, en rød næse, men det skal man ikke drille ham med, han kan nemlig lyse for julemanden.
De andre 8 rensdyr hedder på dansk Danser, Springer, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Julemanden siger nogle remser med rensdyrenes navne, når han vil have dem til at flyve afsted med kanen eller slæden.
Kan rensdyr flyve?
Rensdyr kan normalt ikke flyve, men de 8 rensdyr julemanden har til sin kane er ikke almidelige rensdyr, de er magiske og kan flyve, så de kan hjælpe julemanden. Julemandens kane skal jo hele jorden rundt på én enkelt nat. Derfor må både kanen og rensdyrene være magiske. Men hvis magien ikke hører til juleaften, hvornår gør den så?