Julehjerte – let og flot traditionelt julepynt
“Skal vi flette vores julehjerter sammen?” synges der i en gammel dansk sang og julehjertet er da også en dansk tradition. Man klipper to ens figurer i glanspapir og fletter dem derefter sammen, så dertil sidst dannes et hjerte – et julehjerte. Man sætter en hank på og julehjertet kan derefter bruges som julepynt på f.eks. juletræet.
Teknikken bag et julehjerte er ikke så svær, børn kan også være med. Man kan lave store og små hjerter og de kreative kan flette smukke mønstre ind i et julehjerte. Normalt er et julehjerte rødt og hvidt, men især børn elske r at bruge mange farver til julehjerter.
Det første julehjerte
Det siges at det første julehjerte blev flettet af H. C. Andersen, men der er ikke noget bevis for det. På hans museum i Odense ligger dog det ældste bevarede julehjerte, som altså er flettet af H. C. Andersen, men det har ingen hank og har derfor ikke hængt på et juletræ. Dette julehjerte er fra 1860′erne. Den første vejledning til at flette julehjerter kom i 1871, men mon ikke der har været et julehjerte eller to i de små hjem inden da.
Traditioner og julehjerter
Den oprindelige tradition med julehjertet var at hænge det på juletræet og fylde godter i det. I dag har mange børnehaver og andre institutioner deres egen traditioner med julehjerter. De lader ofte alle børn flette et julehjerte og sætter dem op som julepynt i vinduer eller på vægge. Det er en nem og flot form for juleklip, så alle kan være med og så er der bare så meget jul over sådan et julehjerte.
Hvorfor ikke lade børnene flette et julehjerte eller to juleaftensdag, hvor ventetiden er så lang. De kan jo nå at komme på juletræet inden aften.
Hvornår fletter du julehjerter?