Juledekorationer – hyggeligt hjemmelavet julepynt

For et par år siden bad min svigerfar mig om at stå for årets juledekorationer. Det var ellers normalt hans job, og han havde lavet nogle flotte eksemplarer i sin tid. Jeg blev helt nervøs for om jeg nu kunne leve op til det, men gik i gang med et større projektet omkring juledekorationerne. Han havde lagt alt ønskeligt julepynt og grønt frem i værkstedet.

Juledekorationer er et symbol på julen

Jeg fik lavet nogle flotte juledekorationer (med hjælp fra et par mindre piger), men har dog ikke fået jobbet igen siden. Måske var det alligevel en for stor mundfuld at lade svigerdatter stå for juledekorationerne. For min svigerfar er en juledekoration nemlig et rigtig symbol på julen.

Han har en del traditioner omkring juledekorationer – de skal f.eks. først laves et par dage før jul, så de kan stå flot hele julen. Børnene må kun til nød lave juledekorationerne, for de bliver som regel flottest når han selv står for det. Nå ja, overdrivelse fremmer forståelsen.

Traditioner omkring juledekorationer

Juledekorationer omfatter jo også adventskrans og kalenderlys – i nogle hjem. En juledekoration er en opsats med lys, gran eller andet grønt fra haven, sløjfer, nisser og lign. pynt.

At lave en juledekoration er en rigtig hyggelig tradition i julen og en god måde for både store og små at være kreative på og samtidig at få den svære ventetid til at gå. Man kan bruge timevis på flotte juledekorationer, som man kan have glæde af resten af julen. Når man selv har lagt kræfterne i en juledekoration, nyder man lidt mere at se lyset brænde ned.

Hvordan er dit forhold til juledekorationer? Laver du dem selv eller sammen med andre? Hvornår laver du dem og hvilken pynt bruger du?

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: