Jul i Danmark – traditioner, hygge, mad, nisser og gaver – det er dansk jul
Jul i Danmark er noget særligt, en dansk jul er noget af det mest danske man kan komme i tanke om, og det er noget mange udenlandskdanskere savner. Selvfølgelig har mange vestlige kristne lande ens traditioner omkring julen, men den danske jul er nu alligevel noget særligt. Danmark har bestemte juletraditioner og ting vi forbinder med jul.
Danske juletraditioner
For det første får vi i Danmark julegaver d. 24. om aftenen efter vi har spist julemiddag og danset om juletræet. Den danske julemiddag er også en god dansk juletradition: flæskesteg eller andesteg, hvide og brune kartofler, rødkål og risalamande til dessert. At vi pynter vores hjem med nisser er også særligt ved julen i Danmark og os danskere. Jeg ved ikke hvorfor, men i Danmark har nisser ligeså stor betydning som julemanden.
Jul i Danmark er dansk hygge
Det er svært at forklare andre hvad dansk hygge er, men inviter dem til juleaften og de vil forstå. En dansk jul er ægte dansk hygge, det er mad, sang, gaver og familie. Det er kærlighed og artige børn. Den danske jul er børnenes fest og lysets fest og i Danmark siger vi at “julefreden sænker sig”.
Hvad gør for dig julen i Danmark til en ægte dansk jul? Har du prøvet at holde jul med udlændinge, der skulle opleve den danske jul?