Ingers have

Ingers have er fin og velholdt, og set oppe fra huset danner den en smuk forgrund til udsigten over landskabet. Men når man kommer ned i haven, bliver man forvirret. Træer og bede er anbragt lidt tilfældigt og ligner nærmest ensomme gæster til et cocktailparty. Hvem skal man mon hilse på først?

I et arboret eller en park med store plæner og brede stier kan det se vældig flot ud, når træer og buske udgør små isolerede øer. Her er meningen jo netop, at hver enkelt plante skal skille sig ud og beundres separat. Men i en villahave må der gerne være mere helhed, harmoni og hygge. Samt et naturligt flow, der giver både gæster og ejeren lyst til at gå på opdagelse i haven.

Lad os lige tage et kig på Ingers have set fra oven.

Inger kan skabe større sammenhæng i haven ved at forbinde træer og småbede med hinanden, så der opstår nogle større beplantede flader.

Det store japanske kirsebærtræ midt i haven og det lille runde bed i nederste højre hjørne kan nemt lægges sammen til et aflangt bed, og der kan også laves et staudebed i tilknytning til æbletræet. Bedet kan evt gå helt hen til det stynede asketræ, som står foran komposten. Inger har ikke taget det med på tegningen, for hun overvejer nemlig at fælde det, men det er med på nedenstående foto.

Inger kan vælge at bevare en snoet græssti, der fører fra trapperne ned mellem æble- og asketræet og videre til morgenterrassen. Eller hun kan – som vist på næste tegning – anlægge et stort flot staudebed mellem træerne. Det vil skabe afgrænsning og hygge på morgenterrassen. I begge bør hun overveje at plante en tæt busk ved siden af asketræet, så komposten og plæneklipperen ikke er synlig fra morgenterrassen.

Det vil også være fint at anbringe en bænk oppe ved garagen. Så kan Inger sidde og nyde de flotte højbede og det lille kar med vand og frøer.

Bedet foran morgenterrassen er gjort lidt bredere, men ellers er der ikke lavet ændringer i haven. De to nye staudebede kan selvfølgelig laves bredere eller smallere, som Inger nu har lyst.

For fuldstændighedens skyld er her et foto af Ingers skønne terrasse. Hun synes ikke, at der skal laves om på staudebedet langs med terrassen, men jeg vover alligevel at foreslå, at hun planter et lille letløvet træ i hjørnet. Det vil give en flot dybde til udsigten over landskabet og samtidig danne en naturlig parasol på varme dage.

Apropos udsigten, så må der ikke plantes noget højt i haven. Men der findes jo mange dejlige, lave og blomstrende buske, så hvis haven var min, ville jeg da plante en hel masse af den slags. De ville skabe læ og sørge for, at haven ikke kunne overskues fra ét sted. Så ville det for alvor blive spændende at gå på opdagelse i den. For hvert skridt ville der åbne sig nye udsigter og nye smukke vinkler. Til nydelse, fordybelse og overraskelse.

Jeg ville også flytte stauderne langs tjørnehækken lidt fremad, så der blev en smal sti langs med hækken. Det ville lette arbejdet, når der skulle klippes hæk og fjernes ukrudt. Stauderne kunne få selskab af nogle tætte blomstrende buske, så de tilsammen ville skjule hækkens nøgne ”ben”.

Til sidst ville jeg vende det lille vandbassin og højbedene, som skimtes bagerst i fotoet af terrassen. Måske ville jeg også plante et ganske lavt bunddække rundt om dem. Det ville se sødt ud og lette græsslåningen.

Plantevalget kigger vi på i et senere blog-indlæg. Men prøv allerede nu at forestille jer, hvor stor forskel det vil gøre, om bedene rummer elegante græsser, tætte stauder, stedsegrønne buske eller roser. Inger ønsker sig blomster og atter blomster – men haveplanen vil såmænd også fungere fint med frugtbuske, bunddække af skovbær samt et par store klynger rabarber.

Det er netop fidusen ved en haveplan. Når rammerne først er angivet, kan bedene fyldes med præcis det, som havens ejer allerbedst kan lide.