Hvordan får du en sund jord

En jord, der er rig på mikroorganismer er grundlaget for en sund og frugtbar jord, og selve grundlaget for en succesfuld dyrkning. Vær opmærksom på de naturlige processer og udnyt dem gerne til din fordel. Hvis du behandler din jord med omhu vil den arbejde for dig.

Nogle steder er jorden udpint efter man har brugt store mængder sprøjtegifte og kunstgødning for at dyrke store arealer af monokulturer. Man skal ikke se jorden som et produktionsapparat alene. Jorden er et følsomt økosystem, der indeholder en mængde liv som fx regnorme, bakterier og svampe, der giver os den frodighed.

Hver plante har sine behov og effekt på omgivelserne. Hvis man kun har en slags planter i et område risikerer man en ubalance. Høster man uden at tilføre tilsvarende ender man med at udpine jorden.

Grøngødning

Den almindelige efterårsgravning og -pløjning vender rundt på den naturlige lagdeling og efterlader jorden nøgen og uden beskyttelse til mikroorganismerne, så de får svært ved at trives. Står man med en udpint jord er revitalisering det første man skal tænke på for at give dem optimale levevilkår.

Det kan gøres ved at så de såkaldte grøntgødningsplanter, der hurtigt etablerer sig og danner rødder, som løsner jordbunden i dybden, forbedrer krummestrukturen og henter næringsstoffer op til overfladen, tiltrækker nyttige insekter, samt opbygger biomassen, der danner humuslaget og starter den naturlige process. Allerede året efter begynder man at se effekten.

En god blanding af grøntgødningsplanter er vigtig. For det første skal planterne vælges afhængig af jordtypen (jordbundsforholdene) med hensyntagen til, hvad man ønsker forbedret. Ønsker man fx at tilføre næring via bælgplanter bør man også have nogle, der tager i mod et eventuelt overskud og tænke på at Kvælstof (N), der er lagret i planterne udløses gennem de følgende år, efterhånden som de nedbrydes i humuslaget. Man skal søge for ens jord kun er bar i korte perioder. Har man fx høstet kartofler, sår man sin efterafgrøde eller vinterdække efterhånden som et par rækker er blevet tomme.

Hvordan kan planter samle gødning?

Bælgplanter som ærter, bønner, kløver og lupin har en særlig slags bakterier boende på rødderne, som tager Kvælstof ud fra luften (78% af atmosfæren) og giver noget til planterne. Planterne giver nogle kulhydrater (sukker) i bytte til bakterierne. Den slags symbiose er ikke ualmindelig.

Mange spisesvampe bor sammen med almindelige træer. Familien af rørhatte lever specifikt på fx lærk eller birk, som de har deres navne efter. Og det er netop sådan svampejægerne identificerer deres spiselige eller ikke-spiselige fund. Træernes symbiose med svampe er stadig ikke helt afdækket, men man ved svampene i samarbejde med træerne kan flytte næringsstoffer over meget store afstande. Hvilket er endnu en grund til at have en god blanding af planter med sin kultur.

Svampene har måske en endnu større betydning end vi endnu er klar over. I Østen bruges svampe i naturmedicinen. Her er man opmærksom på, at den delikate Shiitake også sænker kolesterol, styrker immunforsvaret mod forkølelser og har en positiv effekt mod cancer.

Dit næste skridt kunne være at lave en kompost …