Hvad er kompostering?

Kompostering er en proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof. En optimal kompostering forudsætter, at en række betingelser er opfyldt. Her kan nævnes:

1. udgangsmaterialet skal være varieret, findelt og blandet
2. pH skal være tæt på neutral (pH 7)
3. Materialet skal holdes fugtigt gennem hele forløbet
4. Ilt skal kunne trænge ind til alt materiale
5. CO2 skal frit kunne forlade materialet
6. Procestemperaturen må meget gerne nå op på 70 grader
7. C/N-forholdet skal være så lavt som muligt.

C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N). Det kan beregnes for alle organiske stoffer, og det har stor betydning for tempoet i nedbrydningen af disse stoffer (førne).

Hvad er førne

Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt. Førne kan altså være blade, bark, blomster, frø, træstammer, papir, dieselolie, fjer, hår, ekskrementer osv. Det hele vil med tiden blive nedbrudt, hvis man ser bort fra nogle syntetisk fremstillede produkter som f.eks. PVC, visse bekæmpelsesmidler og den slags.

Nogle af betingelserne kan opfyldes allerede fra begyndelsen. Det er muligt at sammensætte og behandle udgangsmaterialet (førne) sådan, at det opfylder betingelserne. Det er straks mere besværligt at få sænket C/N-forholdet på en naturlig måde. Iblanding af dyrisk materiale eller bælgplanterester virker dog som regel godt nok, men i givet fald kan der strøs et ganske tyndt lag af kalksalpeter på førnen. Samtidig kan man strø noget jordbrugskalk oven på. Det skal bruges til at neutralisere de syrer, der dannes under komposteringen.

Fugtigheden fastholdes lettest, når man anbringer bunken eller beholderen på et skygget sted, men det kan blive nødvendigt at vande med jævne mellemrum. Iltning af materialet sker bedst ved, at man har blandet grove og fine materialer, træagtige mellem urteagtige, sådan at det hele ikke falder sammen for tidligt. På et vist tidspunkt, nemlig når temperaturen begynder at synke, skal iltning og fugtighed forbedres. Det sker ved at “omstikke” materialet, så det yderste kommer inderst og omvendt. På den måde letter man også CO2’ens vej ud af komposten.

Temperaturen er svær at styre. Det kræver megen omhu med vanding, kalkning og omstikning. Det kan også være afgørende at give materialet et isolerende lag udenpå. Det kan f.eks. være et tyndt lag jord eller nogle vintermåtter. Vigtigt er det i hvert fald at få temperaturen helt op i nærheden af de 70 grader. Ellers vil komposten rumme alt for mange ukrudtsfrø og muligvis også en del skadelige organismer.

Når disse forhold er i orden, foregår nedbrydningen forbavsende hurtigt, og man kan – efter behov – afslutte processen når materialet er halvt omsat. Produktet er lysebrunt og smuldrende, men man kan stadigvæk se, hvad der var udgangsmaterialet. Dette produkt bør man betragte som et jordforbedringsmiddel, der ikke giver nævneværdigt meget mineralsk stof fra sig.

Man kan også vente, indtil komposten er færdigt omsat. Det kan ses ved, at produktet er mørkt eller næsten sort. Udgangsmaterialet er forvandlet til uigenkendelighed, og temperaturen er faldet ned til meget tæt på omgivelsernes temperatur. Dette produkt bør man betragte som en gødning med et meget højt indhold af kalium og fosfor, men med et beskedent indhold af kvælstof.

Fra gammel tid kendes en lidt ringeagtet komposteringsmetode, fladekompostering. Den består simpelthen i, at man lægger førnematerialet ud oven på jorden i et ca. 20 cm tykt lag. Hvis man gør det om efteråret, vil materialet være næsten fuldt omsat næste forår. Mange viger tilbage fra at bruge denne metode, fordi den giver haven et uordentligt udseende, men den har det for sig, at den efterligner naturens egen metode perfekt.

Kompostbeholder

Typer af kompostering

Der findes kort sagt 3 forskellige typer af kompostering. Kold-kompostering, varm-kompostering og ormekompostering.

1) Kold kompostering er den normale form for kompostering, som de fleste kender, der foregår ved, at haveaffaldet lægges i en bunke i et hjørne af haven, hvor den så langsomt får lov til at ligge og formulde.

2) Ormekompostering er især velegnet til det ofte ret fugtige køkkenaffald.

2) Varmkompostering er en hurtigere måde at kompostere sit haveafflad på. Ved at lave den rigtige sammensætning af lag, få man en proces i gang, der giver en masse varme. Med en rigtig varmkompostering bliver alle svampesporer og ukrudtsfrø tilintetgjort, og du får en fin og sygdomsfri kompost.

Sådan får du en varmkompostering i gang.

1. Du samler en stor bunke kompost-materiale. Sorter de største kviste og grene fra , og læg dem nederst i bunken. Det sikrer luft til omsætningen.
2. Herefter lægges skiftevis et lag tæt og et lag grovere plantemateriale. Det tætte lag er f.eks. græsafklip, frugter, kaffegrums o.l., det grove er staudetoppe, hækafklip, buketter m.v..
3. Det lægger et lag der giver næring til mikroorganismerne, det sætter gang i processen. Hvis du har adgang til dyregødning, så læg det ind som et 3. lag. Alternativt kan du lægge et tyndt lag færdig kompost eller kunstgødning.
4. Tryk lagene godt sammen og fortsæt til ca. 1 meters højde.
5. Herefter vandes bunken igennem, så den er fugtig, men ikke våd.
6. Til sidst lægges et gammelt tæppe eller et lag jord ovenpå komposten, der holder på fugtigheden.

Når processen har været i gang et stykke tid søger du med en greb for at det yderste uomsatte del kommer inderst i bunken og lader herefter processen starte igen. Herefter skal kompostbunken ligge i minimum 5måneder. Så har du en kompost du kan bruge til jorddække og som gødning. Efter yderligere 2-3 måneder har du en hel færdig kompost, der er knap så kraftigt, og som derfor må komme i kontakt med planterødder og dermed kan bruges i jordblandinger.