Hjemløses jul – du kan hjælpe hjemløse i dit lokalområde
Ikke alle danskere har det lige let i julen – og ikke alle har en rigtig jul. Heldigvis gøres der meget for de mennesker, der har det svært i julen. De fleste større byer har programmer og arrangementer for hjemløse, så de også kan få lidt julestemning. Og du kan hjælpe, for julen er jo også velgørenhedens tid. Undersøg hvad der bliver gjort for de hjemløse i din by og giv din arbejskraft.
Hjælp de hjemløse i julen med god samvittighed
Hvis du har overskuddet skal du også bruge det. Det er min mening. Så meld dig som frivillig juleaften og giv de hjemløse lidt julestemning. Mange danskere sidder alene juleaften, måske fordi børnene er hos eksmanden eller konen. Så hvorfor ikke komme ud og se andre mennesker og sprede lidt julestemning? Du vil garanteret få en god samvittighed og en hyggelig jul med de hjemløse.
Husk julens budskab og hjælp hvor du kan
Måske er du god til at hjælpe dem, der har det værre end dig selv, hele året, eller måske er du, som jeg, mere opmærksom på hjemløse og andre dårligt stillede i juletiden, hvor det hele kommer lidt tættere på. Hvert år til jul minder min mor mig om dem, der ikke kan fejre en almindelig jul: de hjemløse, de fattige, de ensomme og de ældre på plejehjemmene, som ikke bliver inviteret af familien. Man har det ikke hyggeligt i julen – og dem skal vi huske på og give en hjælpende hånd.
Har du prøvet at hjælpe de hjemløses jul?
Hvis du har prøvet at hjælpe de hjemløse juleaften, må du meget gerne skrive om det herunder, for jeg kunne godt tænke mig at høre, om ikke det er en givende oplevelse at hjælpe hjemløse eller andre i julen?