Havestolene og vejret har rottet sig sammen

”Byger, som går og kommer – det er den danske sommer!”

Jo tak! Jeg skal da love for, at vor gamle digter Thøger Larsen har ret i sin hyldest til den danske sommer. I går zappede jeg lystigt mellem køkkenhave og drivhus i takt med, at regndråber og solstråler sprang frem fra de drivende skyer.

Men det var nu både hyggeligt og vældig produktivt, for jeg nåede slet ikke at blive træt af at luge mellem kartoflerne, før jeg var tvunget til at smide, hvad jeg havde i hænderne og kaste mig over knibning af tomatplanter.

Så eftermiddagen gik skiftevis med opbinding af ærter, udrydning af ukrudt, plukning af babyagurker, optrækning af snerler (totalt sisyfosarbejde!), indsamling af fuglegræs mellem salaten, smovsen i jordbær, høj sukken over græstotterne på havegangen og endnu mere oprykning af genstridigt ukrudt såvel ude som inde.

Nu er køkkenhaven (næsten) ukrudtsfri. Faktisk er jeg temmelig stolt af min myreflid, men inderst inde ved jeg godt, at æren langtfra tilfalder min målrettede energi men snarere den kølige forsommer. Takket være de lave temperaturer og regnen har liggestolene nemlig været et tænderklaprende og vådt bekendtskab – og gyngesofaen i drivhuset virker heller ikke nær så tillokkende, som jeg havde forventet. Medmindre jeg da snupper et par søsygetabletter 😉