Havedesign og inspiration til indretning af haven

Havedesign er en spændende opgave, som kræver en del planlægning.  Der er i princippet ikke den store forskel op om du starter med en utilplantet grund som en pløjemark ved nybyggeri eller en gammel have rundt om murermestervillaen.

En gammel have med slidte hvide havemøbler og store frugttræer, køkkenhave og en dejlig blød græsplæne med mos er fyldt med charme. I 70′erne tonede ligusterhækken frem.

I dag er det et noget andet præg villahaverne har. Vi ser en del granit i forhaven, og samtidig har mange suppleret havegrillen med et hyggeligt bålsted, hvor børnene kan lave snobrød.

Mange mennesker vil gerne “tilbage til rødderne” og dyrke en form for nyopdagelse og genkendelse. Vi lever i en travl tid, og har fået focus på trivsel og sundhed. Vi vil gerne spise sundere, opleve naturen med hele familien. Vi ønsker det bedste for vores børn.

  • Overtog du haven fordi du kunne lide det hus, som lå på grunden eller købte du huset på grund af haven?
  • Hvilken stil og havedesign ønsker du haven skal have?
  • Hvem bruger haven, hvem designer du din have til?
  • Hvilke aktiviteter skal der være plads til?
  • Bruges haven lige meget hele året?
  • Har du brug for plads til dyr eller opbevaring?
  • Er hjemmedyrkede grøntsager lige dig?
  • Hvilken type havemenneske er du?
  • Hvor meget tid vil du ofre på havearbejde?

Indkøb af planter – Gro Garanti

Design din have med et blik på omkostninger og kvalitet. Der kan være stor forskel på kvaliteten af de nye planter til haven. Nogle køber ind på en planteskole/havecenter – her kan du ofte få råd og vejledning, og udvalget kan være bredere. Men dét er ikke en garanti for at få kvalitetsplanter med hjem. Desværre ses begrebet “Gro Garanti” nogle steder, som en garanti for planterne ikke vil gro. Desuden findes gartnerier, som bevidst ‘vandstresser’ planterne, så de går ud inden for en uge – uanset, hvordan du behandler dem.

Vælg altid de planter du synes ser sunde ud

Jeg køber de fleste a mine planter online hos blomsterverden.dk. De har god kvalitet og jeg har haft rigtigt god succes med deres planter. Det er værd at betale lidt mere for at få kvalitetsplanter, der holder hele dit livet. Gør op med dig selv, om du har råd til at spilde din dyrebare tid når du designer din have.

Andre sager til haven

Pinjebark til havedesign

Mange design haver bruger pinjebark eller træflis som pynt i blomsterbedet og holder ukrudtet i ave. Men husk at den “stjæler næring” (Kvælstof/Nitrogen) fra planterne når den nedbrydes – giv derfor lidt ekstra gødning inden du dækker til.

Her er en pose pinjebark, der er købt på tilbud hos Havehandle.dk. Det må siges, at man virkelig har skrabet bunden … i bogstaveligste forstand. Selvom der står posen indeholder 100% pinjebark af en vis størrelse, var der både sten og grenstykker mellem de fuldstændigt pulveriserede bark stykker, der i alle fald ikke lignede billedet på posen. Tjek varen inden du bestiller i pallevis.

 

 

Forberedelser af dit havedesign

Moderne havedesign er en spændende opgave, som kræver en del planlægning. I dine forberedelser skal du overveje, hvad haven skal bruges til, hvilken stil den skal haven og, hvor stort et arbejde du ønsker at lægge i den i fremtiden.

Opmåling og plantegning i moderne havedesign

Hvad enten du står med en etableret have eller den bare muld, vil jeg foreslå dig, at du begynder med at få opmålt din have, dvs. din grund, i alle fald på det stykke du ønsker at forandre – så præcist som muligt. Du kan finde et langt målebånd i byggemarkedet til en fornuftig pris. Jeg bruger gerne nogle små pinde med rødt mærke og landmålerspyd, så fint behøver det nu ikke at være. Men det er en god idé med en pløk eller en hjælper til at holde i den anden ende af målebåndet.

Opmåling og plantegning af haven

Det er ikke altid lige nemt at stå der og forsøge at tegne. Hvis du kan finde din grund på internettet og udskrive matrikelkort eller et foto kan det være en stor hjælp når du kommer ind i stuen. Hav gerne flere kopier parat  for det bliver nemt lidt gnidret. Billeder evt. digitale kan også være en stor hjælp.

Hvis din grund er helt tom og en landmåler har slået pinde i der, hvor huset skal stå er det nemt. Ellers kan du bruge faste genstande eller fx døre og vinduer på huset til at måle ud fra. Det er lidt svært at måle vinkelret, så tegn trekanter i stedet. Du kan evt. bruge “3-4-5 reglen” som er Pythagora’s læresætning, der er forenklet. Den siger at længden på den ene side ganget med sig selv plus længden på den anden side, ganget med sig selv er lig med den længste side’s længde ganget med sig selv.

moderne havedesign

Kort sagt betyder dét: Hvis du måler 4 meter ud fra huset fx ved gavlen el. en dør, og 3 meter langs huset, skal der være 5 meter mellem de 2 punkter – så du har en ret vinkel.

Alle disse mål, længde og bredde på grunden, afstande fra huset til skæl, p-plads og lygtepæle etc, overfører du nu til dit papir fx en A4-blok – din plantegning er på vej. Hvis grunden har mange niveauforskelle kan du vælge at tegne dem ind på “kortet”. Du kan evt. bruge et langt bræt + vaterpas eller en vandslange med gennemsigtige rør i enderne, så du kan måle højdeforskellen.

Når du laver din plantegning bliver den nemmere at bruge, hvis du vælger en målestok, som er let at regne på. Størrelsesforholdet 1:100 betyder, at 1 cm på tegningen svarer til 1 meter i din have. Måske du skal finde noget A3-papir, som er dobbelt så stort, frem til den endelige tegning. Vent med at tegne eksisterende elementer og planter ind – forestil dig haven er tom.

design haver

Design haver og funktioner

Hvilke aktiviteter skal haven rumme? Lav en liste over de ting du mener skal forgå i haven.

Hvis du ønsker en have med plads til bål/grill, et sted at slappe af på, et område til leg fx gyngestativ, fodbold eller træklatring, og hvor skal græsslåmaskinen og andre de haveredskaber stå?

Har du brug for et anneks til gæster? Kaninbur, sauna, swimming pool eller udekøkken?

Hvis du ikke har så megen plads kan det måske være en idé at slå pryd- og køkkenhave sammen. Det kan være en nydelse i sig selv at pusle om alle de flotte grøntsager, mens man dufter urterne i bedet ved siden af – og ud af øjenkrogen ser en porre gå i blomst.

Mange børn synes det er sjovt at lave græskarmænd i efteråret eller kigge nærmere på de ting de finder i skoven når de kommer hjem.

havedesign inspiration

Havedesign inspiration

Du har sikkert allerede nogle spændende idéer til, hvad der skal være anderledes i haven.

Men er du gået i stå kan du eventuelt hente havedesign inspiration på rejser, i blade, magasiner og frøkataloger. Hvis jeg finder noget spændende i fx avisen, hiver jeg siden ud og lægger i en bunke. Jeg burde nok lave en scrapbog, hvor jeg klipper og klistrer alle mulige ting ind i. Ellers har du sikket et kamera i din mobiltelefon. Vis dine ideer på planteskolen eller, hvor du henter hjælp.

Et foto af et flot hegn, en dejlig farve til en krukke. Jeg har sådan en bog på huset med, hvilken maling blev et brugt udenfor på træværket, et “før og nu billede” etc. Det er nemt nok at gemme en kassebon.

design din have

Design din have – Hvad er din havetyper og stil

Hvilken havetype er du selv? Lav “testen” inden du køber ind.

En græsplæne med et frugttræ er nem at holde og giver plads til mange udfoldelser. Ligusterhækken rundt om skal bare klippes en gang om året, til Sankt Hans …

Blomsterbede kræver mere tid og er rigtig god motion for kroppen og sjælen. Og så er der jo den hjemmelavede jordmarmelade på nybagt brød …

Måske er du mere til en natur-/skovhave eller skal den være klassisk med et stramt udseende? Hvor meget tid ønsker du at bruge på vedligeholdelse af haven?

Hvis du ønsker at gøre mere ud af din havedesign, kan du begynde at tænke på grundens størrelse og form, linjerne og perspektivet i haven.

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: