Gode råd til brombær i haven

Stikkende torne og en uregerlig vækstform. Det er nok sådan et billede mange ser for sig, når de tænker på brombær. Og det er en skam, for griber man sagen an på den rigtige måde, kan brombærbusken sagtens tæmmes og det er faktisk en plante, der burde plantes meget mere i haven.

Brombærbusken er en nøjsom og robust plante, der sjældent angribes af sygdomme. Den er i familie med hindbær og er en flerårig plante, men ligesom med hindbærrene er de enkelte skud toårige. Skuddene vokser sig lange og rankende det første år. Næste år sætter de blomster og frugt hvorefter skuddene visner ned. I de senere år er der kommer flere sorter i handelen som er helt uden torne. Det gør det unægtelig noget nemmere at håndtere planterne og plukke bærrene.

Sunde bær

Brombær har en fin aromatisk smag og har mange anvendelsesmuligheder i køkkenet. Men det er også et særdeles sundt bær. Med en brombærbusk i haven har man faktisk sit eget lille vitamindepot. Foruden frugtsyre og vitaminer, heraf især a-vitamin, indeholder de en hel del mineralstoffer som jern, kalcium og fosfor.

Fritstlende espalier

Brombær trives bedst et sted med fuld sol og nogenlunde læ. Den kan plantes både forår og efterår. Den er jo en typisk skovplante, der holder af god, dybmuldet jord, men den er ikke kræsen med hensyn til jordtypen. Den tunge lerjord bryder den sig dog ikke om, men det kan afhjælpes ved at blande rigelig med groft grus og godt omsat kompost i jorden inden man planter. Brombær udvikler ranker, der kan blive flere meter lange, så det kan hurtigt ende i kaos, hvis ikke man får styr på dem og får dem bundet op i tide. Det gøres bedst ved at lave et fritstående espalier. Så fylder de ikke ret meget i bredden. Bærrene kan plukkes fra begge sider og det er let at komme til at beskære planterne. Grav nogle kraftige pæle i jorden og udspænd snore imellem den som rankerne kan bindes op til. Hver plante skal kun beholde 6 – 8 ranker – lidt mindre, så længe den er helt ung. Resten klippes af ved jorden.

Høsten strækker sig fra august til oktober, afhængig af hvilken sort man har valgt. Det kan være en idé at plante to forskellige, så man kan udvide sæsonen lidt. Bærrene er først rigtig modne når de er helt sorte og let slipper. Jo længere tid, de får lov at sidde på planten, jo sødere og bedre smag får de. De afbårne skud skal også klippes af ved jorden, men vent til forår med at gøre det, for især de tornløse sorter kan være lidt følsomme for frost og de gamle skud kan være med til at beskytte dem.

Formering af brombær

Formering af brombær

Brombær er lette at formere hvis man ønsker flere planter. Det er bare at lægge en sten ovenpå en ranke om efteråret. Allerede næste forår vil skuddet have slået rødder og stiklingen kan skilles fra moderplanten og plantes et nyt sted.

Sorter

Om man skal vælge sorter med eller uden torne afhænger af flere ting. Nogle mener, at de tornede brombær har den bedste smag. De tornfrie brombær fryser lettere ned om vinteren, så bor man på udsatte steder er det bedst at undgå dem.

Gode brombær sorter til haven:

  • Black Satin – Tornløs brombær. Busk med 2-3 m. lange ranker, hvide blomster i maj og sorte brombær i september-oktober.
  • Himalaya – Tornet brombær. Kraftigt smagende brombær.
  • Thornfree – Tornløs brombær.
  • Thornless Evergreen – Tornløs brombær stedsegrøn. Bør plantes på et beskyttet voksested i læ.
Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: