Gode råd mod dræbersnegle

Den Iberisk Skovsnegl bedre kendt som dræbersneglen har for alvor sat sit slimede aftryk i Danmark og der er ikke længere så mange dræbersneglefrie områder. I den forbindelse er der sagt og skrevet meget om disse forhadte dyr. Vi prøver med dette indlæg at give gode råd mod dræbersnegle og et godt overblik om dens levevis, udseende, bekæmpelse og så videre.

Dræbersneglens historie

Sneglen kendes bl.a. under navnene iberisk Skovsnegl, iberiaskovsnegl, spansk skovsnegl og naturligvis dræbersnegl.
Dræbersneglen stammer fra Sydfrankrig og den Iberiske Halvø. I dens oprindelsessted betragtes den ikke som i Danmark som et problem, da den pga. varmt og tørt klime holdes på et naturlig niveau. Dræbersneglen blev første gang observeret i Danmark i 1991.

Det lader til, at der gik nogle år før denne type skovsnegl blev et problem og det var først sidst i halvfemserne der var tale om et reelt dræbersnegle indtog.

Navnet siger noget om folks negative følelser for den, for sneglen er faktisk ikke en dræber – den fortærer ganske vist døde artsfæller, men slår hverken dem eller andre dyr ihjel. Derimod kan den nok dræbe lysten til at holde køkkenhave og bede med sarte planter eller krydse græsplænen efter mørkets frembrud.

Siden 1997 er dræbersnegle blevet mange haveejeres mareridt. Den har bredt sig med uhyggelig hast og optræder i mængder, der langt overgår hvad man kender fra alle andre slags snegle. Nogle steder i landet kan folk indsamle 100-800 dræbersnegle – i døgnet. Omsat i vægt er det op til 20 kg.

Og ikke nok med, at en flok dræbersnegle kan rasere en have på ganske kort tid, den er også sundhedfarlig for børn. Den æder ALT, også ådsler og ekskrementer, der infincerer den med E.coli bakterier og salmonella – børn kan samle den op eller røre ved legetøj med den meget kraftige slim på og stoppe fingrene i munden bagefter.

Dræbersneglens udseende

Først skal man jo afklare om det overhovedet er dræbersnegle man har i sin have og ikke den almindelige røde skovsnegl eller andre nyttige snegle der er vigtige for vores haver. Dræbersneglen kan variere en del i udseende, men det der er flere klare indikationer på at der er tale om en dræbersnegl. Man kan identificere dræbersneglen på flere måder.

Tit er koncentrationen af snegle høj, hvis der er tale om dræbersnegle. Dræbersneglen er sort / mørk mellem følehornene, modsat den røde skovsnegl der er rød / lysere end selve følehornene. Fodbræmmens farve er på den røde skovsnegl tydeligt mere rød. Man kan sige at dræbersneglen er mere brun og kedelig, hvor den røde skovsnegl er mere rød og klar i farverne.

Her et par billeder af de 2 snegle.

Rød skovsnegl

Dræbersnegl

Når den nye skovsnegl er blevet sådan et stort problem, skyldes det ikke bare mængden, men også dens fysisk og adfærd. Dræbersneglen er meget større end de andre nøgne snegle – op til 15 cm lang – og skal derfor have langt mere føde, men den har også en voldsom appetit. På grund af størrelsen anretter den større skader på den enkelte plante.
Den yngler voldsomt, og både unger og æg kan klare koldere vintre end andre snegle.

Dræbersneglen producerer en voldsom mængde slim, som både beskytter dens hud og fremmer dens evne til at bevæge sig. Den kan derfor husere i tørre perioder og på tørre steder, som andre snegle giver op overfor – og flytte sig rundt med langt over sneglefart.

Størrelse og slim gør også, at dræbersneglen ikke har nogen naturlige fjender her. De dyr, der ellers gerne tager en snegl, har vanskeligt ved at klare en voksen dræbersnegl. De væmmes ved dens tykke, ildesmagende slim og for nogle af dem er den også for stor en mundfuld. Du kan læse mere om den under Om snegle.

Dræbersnegle kan nærmest ikke udryddes, må man konstatere efter næsten 10 års indædt kamp. Men du kan holde den ude af haven eller væk fra kritiske steder med hjælp fra os.

Desuden kan du gøre en del for at give den voksne snegl, æg og yngel så dårlige livsbetingelser som muligt – det kan du læse mere om under tag sneglene i opløbet.

Spredning

Dræbersneglen spredes via, haveaffald kastet forkerte steder i naturen, plantebyt og i andet organisk materiale der flyttes med snegle eller snegleæg som “passaserer”. Man siger også at dræbersneglene naturligt kan sprede sig op til 1/2 kilometer om året.Dræbersneglens levevis.

Dræbersneglen lever i overalt i Danmark og de foretrækker fugtige områder. Bunker af haveaffald, åbne kompostbunker og fek.s. gamle træstubbe er derfor ideelle leve- og æglægningssteder. Dræbersneglen er stort set altædende og spiser næsten alle former for planteføde, nedfalden frugt, hundeekskrementer og faktisk også hinanden. Dog æder dræbersneglen kun artsfæller der er døde eller døende.

Formering

Dræbersneglen er hermafrodit, hvilket vil sige den kan skifte køn En kønsmoden dræbersnegl kan lægge op mod 400 æg, hvilket meget hurtigt vil blive til mange snegle. Fra omkring maj bliver den nye generation af æg lagt i kvasbunker, kompostbeholdere bunker af haveafffald og andre fugtige steder.

Effektiv bekæmpelse af dræbersneglen.

Der findes utallige midler til bekæmpelse af dræbersneglen. Ferramol er nok det mest kendte middel og det kan købes i næsten alle byggemarkeder og planteskoler og på diverse hjemmesider. Nogle lægger også nematoder (gennemsigtige rundorme på ca. ½ mm.’s længde der angriber snegle). Effekten er vist tvivlsom på større individer. Nogle vælger at opsætte ølfælder, opsamlingsbakker og poser. Naturligvis er der også manuel daglig indsamling af dræbersnegle.

Dræbersnegle fælde

Hvem spiser dræbersnegle, hvad er deres naturlige fjender.

Dræbersneglen har ikke mange naturlig fjender i Danmark, men dyr som pindsvin og grævling kan tage voksne dræbersnegle. Tudser, frøer og nogle småfugle spiser små snegle og æg. Holder man mouskusænder eller høns vil disse også tage deres del af dræbersneglene. Det er dog langt fra alle høns der tager de voksne snegle.