Giv haven lidt ro
Fornylig var jeg på besøg hos en meget travl og energisk havekvinde. Hun havde 117 drømme og ideer for haven, og min indre lommeregner bippede vildt, da hun fortalte, hvor mange penge, hun havde brugt på blomster, træer og buske.
– Men det vil simpelthen ikke gro, sagde hun opgivende og pegede på en trådpæon med smukke men alt for få blomster.
Så vidt jeg kunne bedømme, var jorden udmærket, og haven var hverken plaget af vandmangel, hård vind eller genstridigt ukrudt. Alting virkede så nydeligt og velordnet, men jeg måtte give kvinden fuldstændig ret. Trods en del nyindkøbte planter, der stadig struttede af sundhed, så manglede der i den grad frodighed i haven. Derimod så skadedyrene ud til at trives glimrende.
Efter en længere snak gik det op for mig, at det eneste problem i haven var kvinden selv!!! Det lyder måske lidt barskt at give hende hele skylden, men hvis I havde mødt hende, tror jeg, at I ville være enige med mig. Hun fik hele tiden nye ideer og flyttede ustandselig rundt på planterne. Der var ingen ro i haven – og på vores vej forbi de mange småbede, kunne jeg næsten se, hvordan stauder og buske dukkede sig forskræmt. – Åh nej, tiggede de og rystede med bladene – lad os blive stående. Vi orker ikke at blive flyttet igen-igen.
En smuk og frodig have tager tid og tålmodighed. Hver gang en plante bliver flyttet, mister den kræfter akkurat ligesom mennesker, der ustandselig er udsat for omstruktureringer og forandringer på arbejdspladsen.
Planter kan skam også få stress. Som regel udløses stressen af tørke, for meget sol eller for lidt lys, mangel på næring samt hård vind. I haven kan vi kompensere for mange af disse ting ved at vande lidt ekstra, gøde og skabe læ.
Men omvendt kan vi også stresse planterne ved hele tiden at flytte rundt på dem, dele dem, beskære dem eller hakke og kultivere for tæt på deres rødder. Alle levende skabninger har brug for lidt ro for at trives. Radiserne vokser ikke hurtigere, fordi vi trækker dem i toppen – og børn bliver ikke mere harmoniske af at skifte skole tre gange om året.
Jeg vil ønske jer alle en rigtig skøn pinse. Find en magelig stol, læn jer tilbage og giv haven lidt ro. Slip rollen som instruktør …. lad aktørerne overtage scenen for en stund, og glæd jer over havens eget storslåede skuespil. En dygtig gartner forstår ganske som en dygtig instruktør at udvikle det eksisterende potentiale i stedet for at flytte rundt på deltagerne som skakbrikker og trække normer og regler ned over hovedet på dem. Det er den kunst, som livet – og haven – står på spring for at lære os alle.