• Home
  • Jul

Gaver i juletiden – julegaver, sokkegaver, kalendergaver, adventsgaver, mandelgaver…

Hvad gør jul til jul? For mig er det mange ting, men for mange (især børn) er gaver en vigtig del af julen. Jeg elsker at få gaver! Og jeg glæder mig som et lille barn til at vi endelig skal danse om juletræet og bagefter pakke op. Jeg elsker også at købe og give gaver, jeg elsker at lave pakkekalender til min søster og at finde de helt rigtige julegaver til både store og små.

Der er mange gaver i juletiden

Gaver i juletiden inkluderer mange slags gaver: julegaver (som vi får juleaften), sokkegaver, pakkekalender, adventsgaver og værtindegaver. Jeg har lavet sider på bloggen om alle de forskellige gaver, så det er bare at læse videre. Måske har I i din familie andre gavetraditioner? I min familie spiller vi f.eks. ofte pakkeleg juleaften eller i juledagene. Denne leg har flere navne og nok lige så mange regler, som der er familier i Danmark, men jeg har også skrevet lidt om min idé om pakkeleg her på bloggen.

Gaver i juletiden og økonomi

Med tiden er gaverne i juletiden kun blevet større og større og dyrere og dyrere. For mange familier lægger det er stort pres på økonomien i december måned. I dag er der flere familier der laver aftaler omkring gaver i juletiden (især julegaverne), som f.eks. et maksimum beløb eller en begrænsning på at de voksne ikke giver hinanden gaver. Der er mange måder at lave aftaler, der gør at alle kan være med og at man stadig kan give gode gaver og få en hyggelig jul.

I mine øjne er en billigere gave, der er tænkt over bedre end en dyrere gave, der kunne være givet til hvem som helst. Personlige julegaver er de bedste gaver. Brug derfor noget tid på at overveje dine julegaveindkøb, start gerne i god tid, så kan du også spare nogle penge der.

Giv en personlig gave

Gaverne i december måned er hyggelige og sjove både for store og små. Læg mærke til hvad dem, du vil give en gave i juletiden, går og mangler i hverdagen. Hvis du er opmærksom, vil du kunne give en personlig gave, de bliver rigtig glade for. Og er der noget bedre end at give en gave, der bringer glæde?

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: