Frøposer

Så fandt jeg endnu en gang mig selv foran et kæmpestort stativ med alskens fristende frøposer – og før jeg fik set mig om, forsvandt både fornuft og indkøbsseddel som dug for solen.

Jeg sværger! Frøposerne tog simpelthen hovedspring ned i indkøbskurven, inden jeg kunne nå at stoppe dem. Og så lå de ellers der og så forførende op på mig: Vi er SÅ fulde af glæder og overraskelser!

Solhat – den håber jeg stadig på

Solhat – den håber jeg stadig på

Selvfølgelig kunne jeg have protesteret og sat de tyndeste og dyreste frøposer pænt tilbage på deres respektive pladser i stativet, men indvendigt hvinede jeg jo af frydefuld begejstring over de spændende sager, der lovede guld og grønne skove. Og udvendig lignede jeg en kat, der havde slikket fløde.

Inkalilje – den har jeg opgivet

Inkalilje – den har jeg opgivet

Min forstand og min erfaring fortæller mig hårdnakket, at der er en hel del frø, som aldrig spirer hos mig. Solhat og inkaliljer nægter fx konsekvent at bo i min have, og frø, der både kræver speciel såmuld, ekstra beskyttet placering, omprikling og grænseløs tålmodighed mislykkes altid for mig. Jeg véd det, men alligevel kan jeg ikke lade være med at prøve igen og igen.

Af og til spekulerer jeg på, om vi mennesker simpelthen er født med en systemfejl, der gang på gang lokker os til at vælge den sikre fiasko fremfor den åbenlyse og lette succes.

Lægestokrose – den leder jeg efter

Lægestokrose – den leder jeg efter

Jeg er jo ikke alene om at falde for farvestrålende frøposer, der er fulde af urealistiske løfter. Og jeg er garanteret heller ikke den eneste, der bliver fristet af håbløse udfordringer – såvel i haven som i rigtig mange andre af livets forhold.

Men måske handler det bare om, at livet ikke skal være en kæde af forudsigelige og sikre valg. Der skal også være plads til drømme – og knuste håb. Det er jo netop dem, der får os til at juble dobbelt højt, når det utrolige og umulige af og til lykkes på trods af selv de laveste odds.

Til forår, når haven bli´r rigtig grøn

Til forår, når haven bli´r rigtig grøn

Så selvom det sikkert ender som et stort ukrudtsbed, vil jeg putte alle de vanskelige frø i jorden på et lunt sted, når det bliver rigtigt forår …. og så ellers glæde mig over radiserne, spinaten, salaten, morgenfruerne, ærterne og alle de andre robuste og driftssikre frø, som også hoppede ned i min indkøbskurv – vist nok i rigelige mængder 🙂

Forårskåde hilsner

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: