Frøformering af træer og buske

Det er som regel ikke så svært at frøformere træer og buske. Men der er et par ting det kan være nødvendigt at vide, for at få frøet til at spire. De fleste træfrø har indbygget forskellige former for spirehvile, der skal forhindre dem i at spire om efteråret når de modner.

Hvis de gjorde det, ville mange af de spæde kimplanter gå til i vinterens kulde. Udfordringen ligger altså først og fremmest i at få spirehvilen ophævet, så lad os kigge lidt på det! Der er, lidt forenklet, to slags spirehvile: Ydre og indre spirehvile.

Den ydre spirehvile er knyttet til frøskallen. Den kan være så hård og tæt, at den er næsten uigennemtrængelig for vand og luft. Derfor kan frøet ikke optage vand, og spireprocessen kan ikke gå igang.

Den indre spirehvile er kemisk betinget. Den skyldes, at nogle vækststoffer i frøet skal nedbrydes, og andre skal opbygges, før frøet kan spire. Nogle frø har ingen spirehvile overhovedet, andre har enten ydre eller indre spirehvile, og atter andre har begge dele.

Midlet mod spirehvile hedder stratificering. At stratificere frøene vil sige at man lægger dem i fugtigt sand, og opbevarer dem ved en bestemt temperatur i en periode.

Den ydre spirehvile ophæves ved at stratificere frøene ved en temperatur på ca 20 grader. Varmen og fugten sætter forskellige mikroorganismer i gang med at nedbryde den hårde frøskal, så frøet kan optage vand og luft. Hvis temperaturen afviger for meget fra de 20 grader, går processen i stå.

Den indre spirehvile nedbrydes ved at stratificere frøene ved ca 5 grader. Ved omkring 10 grader går processen i stå. Det gør den også hvis temperaturen kommer under nul.

Desværre ved man aldrig helt præcist hvor lang en stratificeringsperiode frø skal have. Det varierer fra art til art, fra indsamlingssted til indsamlingssted, og fra år til år. Men der er selvfølgelig nogle vejledende tider.

Sådan gør du i praksis

Lad os tage et par eksempler.

I det første eksempel leger vi, at du har samlet et par kilo bog (frø af bøg). Bog kan være lidt drilske, da de nogen gange kan spire efter bare et par ugers stratificering ved 5 grader, mens de andre gange kræver flere måneder.

Du skal have dine frø sået ud midt i maj måned, og du regner med at frøene skal have cirka 10 uger ved 5 grader. Du vil foretage stratificeringen i en lade, da du tilfældigvis ikke har plads til at have et par kasser med sand og bog stående i dit køleskab.

Temperaturen i laden vil selvfølgelig svinge i takt med udendørstemperaturen, og derfor kan du ikke regne med, at frøene bare skal stratificeres i 10 uger. Nogle gange vil temperaturen være for høj, andre gange for lav. Derfor skal du altså i gang i god tid.

Lad os sige, at frøene skal lægges til stratificering omkring 1 februar. Læg frøene i en kasse, bland dem op med fugtigt sand (selvfølgelig ikke saltholdigt strandsand), og dæk dem med et net eller lignende, så musene ikke kan komme til dem

Tilse dem jævnligt, og rod rundt i blandingen mindst en gang om ugen, så fugtigheden hele tiden er jævnt fordelt i sandet. Hvis de bliver for tørre, må du tilsætte mere vand. I starten er det måske nok at tilse dem en gang om ugen, men når du har på fornemmelsen at de har fået nok, skal de tilses dagligt.

For pludselig en dag spirer de første frø, og stratificeringsperioden er ovre. Hvis det sker i maj kan du bare så frøene ud, men hvad hvis det sker i marts eller april? Så vil det være temmelig risikabelt at så frøene ud, da nattefrosten endnu kan være hård.

Så er der ikke andre løsninger end at fryse frøet ned. De tåler ikke -18 grader, men et par graders frost kan de sagtens tåle, og det stopper spiringsprocessen. Når vi kommer hen i maj, og temperaturen udenfor er mere stabil, kan du tage frøene op af fryseren og så dem ud.

I det næste eksempel leger vi at du har samlet en spand slåen, som gerne skulle blive til en ny slåenhæk. Slåen har både ydre og indre spirehvile. De skal altså både have en stratificeringsperiode ved 20 grader, og efterfølgende en periode ved 5 grader.

I naturen vil slåen derfor som regel ligge et år over, inden de spirer. Den første sommer efter modningen bliver den hårde frøskal nedbrudt. Det følgende efterår/vinter/forår sker de indre processer i frøet i de perioder, hvor temperaturen ligger omkring 5 grader. En lang og sej proces, som du er nødt til at efterligne for at få frøet til at makke ret.

Slåen skal ifølge erfaringerne have omkring 2-4 måneder ved 20 grader, og cirka 4 måneder ved 5 grader. De skal med andre ord ligge i sand fra først på sommeren og til det følgende forår, før de er klar til at spire.

Der må være en nemmere måde?

Ja, selvfølgelig kan man bare så de fleste frø ud om efteråret, og så bare sætte sig ned og vente på at naturen ordner resten. Det gør man faktisk også somme tider.

Både eg, bøg og hestekastanie og mange andre kan med fordel sås om efteråret. De vil som regel spire fint det følgende forår. Men det er lidt nemmere at beskytte dem mod mus og fugle, hvis man lader dem stratificere i en lade eller lignende, og først sår dem ud om foråret.

Og frø som skal have både en periode med 20 grader, og en periode med 5 grader, vil optage pladsen i haven/planteskolen alt for lang tid. Samtidig vil der være endnu større fare for at de bliver spist, eller på anden måde går til, hvis de skal ligge i jorden i halvandet år før de spirer.

Her er vejledende stratificeringstider for en række arter:

• Ahorn – Acer pseudoplatanus – 4-6 uger ved 5 grader. Kan sås om efteråret, men med fare for at spire tidligt i milde perioder.
• Ask – Fraxinus excelsior – 3 – 5 måneder ved 20 grader, og 3 – 5 måneder ved 5 grader
• Bøg – Fagus sylvatica – 3 måneder ved 5 grader. Kan med fordel sås om efteråret. Hvis man vil opbevare frøet, må det ikke blive for tørt (under 18 % vand) . Et vandindhold på 22-25% under opbevaring er passende.
• Engriflet hvidtjørn – Crataegus monogyna – 4 – 5 måneder ved 20 grader, og 4 – 5 måneder ved 5 grader
• Fuglekirsebær – Prunus avium – 4 – 6 måneder ved 5 grader.
• Hassel – Corylus avellana – 4 – 6 måneder ved 5 grader.
• Hestekastanie – Aesculus hippocastanum – 3-4 måneder ved 5 grader. Kan med fordel sås om efteråret. Frøet er vanskeligt at opbevare, fordi det let tørrer for meget. Hvis den udsås om efteråret, er der ingen problemer.
• Hunderose – Rosa canina – 5 – 6 måneder ved 20 grader, og 5 – 6 måneder ved 5 grader.
• Hæg, almindelig – Prunus padus – 2 – 3 måneder ved 20 grader, og 3 – 6 måneder ved 5 grader.
• Hæg, glansbladet – Prunus serotina – 3 måneder ved 20 grader, og 3 – 5 måneder ved 5 grader.
• Mangeblomstret rose – Rosa multiflora – 1 – 3 måneder ved 5 grader. Frø der plukkes sent på vinteren, kan ofte spire med det samme. Men det er risikabelt at vente, da fuglene ofte har spist frøet inden.
• Mirabel – Prunus ceracifera – 2 – 4 måneder ved 20 grader, og 4 – 6 måneder ved 5 grader.
• Naur Acer campestre (3-4 måneder ved 20 grader, og 4-5 måneder ved 5 grader. Behøver ikke altid forbehandling ved 20 grader.
• Nordmannsgran – Abies nordmanniana – 3-6 uger ved 5 grader.
• Rynket rose – Rosa rugosa – 4 – 5 måneder ved 5 grader.
• Rødeg – Quercus rubra – Stratificering ikke nødvendigt. Frøet må ikke tørres for meget. Bedst er det at så det om efteråret, og lægge net over for at beskytte mod mus og fugle.
• Rødel – Alnus glutinosa – (2-3 uger ved 5 grader) Kræver ikke altid stratificering. Det kan være en fordel at bløde frøet op i koldt, rindende vand inden man sår det.
• Rødgran – Picea abies – (3 uger ved 5 grader) Stratificering normalt ikke nødvendigt
• Røn, almindelig – Sorbus aucuparia – 2 – 4 uger ved 20 grader, og 4 – 5 måneder ved 5 grader.
• Røn, bornholmsk – Sorbus intermedia – 4 – 5 måneder ved 5 grader.
• Sargents æble – Malus sargentii – 2 – 3 måneder ved 5 grader.
• Sitkagran – Picea sitchensis – (3 uger ved 5 grader) Stratificering normalt ikke nødvendigt
• Spidsløn – Acer platanoides – 1-3 måneder ved 5 grader. Kan sås om efteråret, men med fare for at spire tidligt i milde perioder.
• Stilkeg – Quercus robur – Stratificering ikke nødvendigt. Frøet må ikke tørres for meget. Bedst er det at så det om efteråret, og lægge net over for at beskytte mod mus og fugle.
• Storbladet elm – Ulmus glabra – 1 – 3 måneder ved 5 grader. Frø der udsås umiddelbart efter modning, kan som regel spire med det samme. Ellers kan frøet med fordel udsås om efteråret, og vil da spire næste forår.
• Vortebirk – Betula pendula – (3-6 uger ved 5 grader) Stratificering er ikke altid nødvendigt. Ofte vil det være nok at så frøet ud sidst på vinteren/tidligt forår, så det når at få en kort kuldeperiode.
• Ærtetræ – Caragana arborescens – Stratificering sjældent nødvendigt. Det er en fordel at bløde frøet op i vand inden såning.