Forårsfornemmelser og sommerfugle

På solrige dage her sidst på vinteren flakser der undertiden en fortumlet sommerfugl rundt i kældervinduet eller i en lysstribe i udhuset.

Dagpåfugleøje på rød solhat

Dagpåfugleøje på rød solhat

Det er nældens takvinge eller den smukke dagpåfugleøje, som har overvintret indendørs. Nu tror sommerfuglen, at det er forår, men det er alt for tidligt at lukke den ud.

Giv den i stedet lidt findelt æble eller overskårne vindruer, så den kan slukke sin sult og tørst … og flyt den forsigtigt hen til et mørkere og mere køligt sted, hvor den kan snuppe sig et par uger mere på øjet.

Men husk endelig at lukke den ud, når foråret for alvor melder sig 💗

Ved du iøvrigt, at Nældens Takvinge er kåret som Danmarks nationalsommerfugl

Danmarks nationalsommerfugl - Nældens takvinge

Danmarks nationalsommerfugl – Nældens takvinge

Nældens takvinge hører til de mest almindelige sommerfugle i vore haver, og hvis vi lader en klynge brændenælder stå, så vil den sikkert lægge æg på dem. Dens larver lever udelukkende af brændenældeblade.

Og til efteråret, når dagene bliver korte og nætterne kolde, søger de unge sommerfugle ind i udhuse og kældre samt på lofter for at gå i vinterhi. Ringen er sluttet 😊

Vil du gerne have flere sommerfugle i haven … så følg med her (klik)

Click Here to Leave a Comment Below 0 comments

Leave a Reply: