Forårs længsler i haven
Det har frosset i nat. Her til morgen var haven klædt i hvidt – og de sidste rosenknopper stod med rim på kinderne til langt op ad formiddagen.
Hos mig udløser den slags iskolde morgener en hed længsel efter foråret, og jeg er da også i fuld gang med at drømme og planlægge næste års have.
Til foråret vil jeg have tulipaner i rå mængder. Disse underskønne og uundværlige men også besværlige, ustabile og sarte primadonnaer, der er kendt for at få gråskimmel eller virus, hvorefter man ikke bør sætte nye løg på stedet i adskillige år – suk!
Jeg vil skynde mig at tilføje, at der sandelig også findes holdbare og robuste tulipaner, og som regel er der størst chance for at finde disse sunde sorter hos en seriøs forhandler!
Efterhånden har jeg da også fået samlet en flok dejlige og driftsikre tulipaner, der trofast dukker op år efter år og endda bliver til flere og flere. Oprindelig stod de som små isolerede klynger rundt om i haven, men forrige år besluttede mig til at samle dem i ét bed. Resultatet er blevet flot, men det var et stort arbejde og desuden opstod der en masse bare pletter, der hvor tulipanerne havde stået.
Det gider jeg ikke opleve igen, så derfor bliver nye løg fremover sat i køkkenhaven. Her kan jeg stille og roligt afprøve deres sundhed – og hvad enten de smutter i svinget eller ender med at blive blåstemplet og flyttet til hæderspladsen i staudebedet, vil de ikke efterlade gabende tomme huller i den ”fine” del af haven.
Den ide er jeg så begejstret for, at jeg vil skynde mig at købe en hel masse løg. Det er godt nok lige lovlig sent, men det er nu, jeg har brug for at glemme kulden og se fremad. Glæde mig til foråret – og til at fråse i selvplukkede tulipanbuketter.
