Fokus på påskeklokker

SÅ fik jeg fjernet de gamle blade på påskeklokkerne. Uhhh, det er altså hårdt arbejde for en vintertung krop, der ikke er kommet ordentligt i forårsomdrejninger – og af en eller anden mærkelig grund, så føles det desuden som om, der bliver længere og længere ned til jorden og bladstilkende for hvert år, der går. Underligt … underligt 😉

Katten hjalp også 🙂

Men det værste er nok min utålmodighed. Jeg er – desværre – rigtig slem til at fokusere på målet i stedet for at nyde processen. Da jeg var purung, var det jo ikke noget problem. Dengang smøgede jeg bare ærmerne op og tonsede derudaf uden at få ondt i ryggen eller føle mig som et omkringkravlende alderdomshjem dagen derpå.

Dengang tænkte jeg heller ikke så meget over tingene. Det gør jeg så til gengæld nu om dage. Af og til tænker jeg vist endda et nummer for meget og laver tilsvarende alt for lidt – og så kniber det jo endnu mere med at nå i mål med opgaverne. Og så bliver jeg irriteret! Både på opgaverne og på mig selv. i dag var det lige før, jeg også blev virkelig sur på påskeklokkerne.

Men så var der en af dem, der løftede hovedet en anelse og kiggede direkte på mig. – Nyd dog skønheden, hviskede den.

– Ja, pist… kig også lige lidt på mig, var der en anden af ”klokkerne”, der hviskede. Og før jeg vidste af det, stod de alle sammen og nikkede så dejligt, at både min utålmodighed og irritation forsvandt som dug for solens varme stråler.

Det var såmænd lige før, at min ryg også blev helt forårskåd. Arbejdet føltes i alt fald meget lettere, og det er egentlig ganske logisk. Før havde jeg koncentreret mig om de gamle blade, der skulle fjernes. Nu nød jeg i stedet synet af de smukke blomster, der strakte sig fornøjet i solen i takt med at de blev befriet for den tunge dyne af vintertriste blade.

Jo, jo, det passer! Det kan virkelig hjælpe at ændre fokus 🙂

Påskeklokker