Danske havefugle

Der er mange dejlige fugle i Danmark og mange af dem kan du finde i din have hvis du gør den fuglevenlig. Det er meget let at tiltrække fugle til din have, du kan bygge et fuglehus, sætte ud et fuglebad eller lave et foderbræt. Her er nogle af de mest almindelige fuglearter du vil kunne se i din have og lidt om hvad foder de skal have om vinteren.

Mejse og andre mindre insektædende fugle:

Blåmejse: – er hyppig i vores haver, løvskove og moser. Føden består af insekter og larver på træernes grene, og den ses sjældent på jorden, så den vil foretrække, at dens føde bliver hængt op i træer og buske. Trods dens lille størrelse er den utrolig aggressiv, og kan let jage fugle på sin egen størrelse bort fra fadet. Blåmejsens måde at få åbnet et frø på er ved at hakke løs på skallen eller også ved med sit tynde næb, at sprætte frøet op og derefter æde det bid for bid.

• Foder: Da dens føde normalt består af insekter, larver og olieholdigt frø. Så om vinteren kan vi give den, knækkede jordnødder, fedt, oksetalg og olieholdige frø. Det er let og sjovt at lave fuglefoder til vinterens fugle. Du kan læse mere om lav selv fuglefoder og de frøsorter du bør bruge til de fuglearter der kommer på besøg i din vinterhave.

Gråmejse (Sumpmejse): – trods navnet findes den sjældent i sump-, eller moseområder, den er mere hyppig i løv- eller blandingsskov. Om vinteren søger den gerne ind i vores haver, hvis blot der er rigeligt med buske og træer. Den er underlegen, over for blåmejsen og musvitten, og søger derfor oftest til foderbrættet, når det er forladt af andre. Gråmejsen har den fordel, at den kan have flere frø i næbet på en gang, så når den har fyldt næbet, flyver den hen til et mere fredeligt sted, hvor den så i fred og ro kan æde frøene eller gemme dem i små revner til senere brug.

• Foder: Dens normal føde består af forskellige græsfrøsorter. Om vinteren kan vi give den hamp-, og solsikkefrø.

Musvit: – holder normalt til i nærheden af skov, parker eller krat, men den er jo også en daglig gæst i vores haver og ved foderbrættet. Den er den største af vores mejsearter og er en standfugl. Det er et herligt syn at se denne lille fugl hurtigt lande på foderbrættet, tage et frø for derefter hurtigt at flyve væk, for at finde et sted i nærheden Her kan den i fred og ro kan æde det, efter at have hamret løs på frøet, for at få åbnet skallen. Skulle to musvitter mødes på samme foderbræt; vil den underdanige hurtigt fortrække. Det er som reglen hannerne, der er de mest stridbare.

• Foder: Dens normalfoder er insekter, men den er også glad for hasselnødder og valnødder. Så om vinteren kan vi give den hamp-, solsikkefrø, knækkede jordnødder, oksetalg og mejsekugler.

Spætmejse: – det er ikke den, vi mest ser ved vores foderbræt, men skulle den have sit territorium i nærheden, kan man godt være heldig at se denne lille robuste fugl, der er overlegen over for artsfæller og andre. De må vige pladsen for den, men den kommer til kort, hvis den lægger sig ud med Grønsisken, der kan sætte den på plads. Ligesom mange af de andre mejsearter, kan den have flere frø i næbbet af gangen, som den så kan flyve bort med og gemme disse i revner i træets bark, som den så forsøger at gemme med lav eller mos. Den kan også finde på at gemme nødder i træer ved at presse nødderne ind i revner i barken. Senere kan den så igen finde nødderne, og når den så sidder og hakker i en nød, kan disse hakke/banke lyde være næsten ligeså kraftige som lyden fra en Flagspætte.

• Foder: Normalt lever den af insekter og larver, som den finder i revner og sprækker i barker Så om vinteren kan vi give dem hamp- solsikkefrø og knækkede nødder.

Rødhals; – foretrækker normalt kratfyldte skove eller parker. Men er vores haver fyldt med træer og buske, kan vi også have denne lille hidsigprop. Den er overvejende trækfugl, men der er dog altid nogle, der overvintrer her hos os. Den er udpræget eneboer med faste territorier både sommer og vinter. Den tåler ikke konkurrence fra andre artsfæller, men er til gengæld ikke særlig sky over for mennesker.

• Foder: Normalt lever den af insekter, som den for det meste finder på jorden.
  Om vinteren kan vi give den tørrede bær, rosiner, havre og blød foder.

Finker og Spurve:

Bogfinke: – kan vi være heldige at finde overalt hvor der er træer, så som lunde, parker eller haver. Den regnes normalt for en trækfugl, men nogle hanner kan godt finde på at overvintre hos os. Ved vores foderbræt viser Bogfinken sig oftest kun i få antal ad gangen. Det er som reglen hannerne, der prøver at bevare deres parringsområde. Den er temmelig sky overfor mennesker, og den lader sig let drive bort af andre fugle på foderbrættet. Så den søger gerne sit foder nedenunder dette sammen med f.eks. Kvækerfinker. Oftest vil man endvidere se den i yderkanten af en fugleflok på madsøgning, således at den hurtig kan flygte, hvis den føler, at der er ved at opstå en fare.

• Foder: Normalt spiser den frø fra forskellige træer, urter og græsarter. Så om vinteren vil den være glad for meget små frøsorter som f.eks. valmuefrø, eller grovmalet korn, hakkede nødder og tørrede bær.

Grønirisk: – finder vi ved skovbryn, i blandingsskove, parker og ved hække, buske og træer i vores haver. Det er en af de fugle, vi ofte kan se ved vores foderbræt. De optræder mange gange i flokke og sætter sig så midt på foderbrættet, hvor de så sidder og æder sig mætte. Da Grønirisken kan være aggressiv over for andre fugle, er det ikke alle folk, der synes, at den er lige velset på deres foderbræt.

• Foder: Normalt lever den af birke- og ellefrø, samt en hel del ukrudtsfrø. Så i vinterperioden er det bedst at fodre den med små frø.

Gråspurv: – den bliver ofte forvekslet med Skovspurven. Er jo nok den spurv, de fleste mennesker kender fra deres haver, hvor den tit kommer i mindre flokke til folks foderbræt. Gråspurven er en standfugl og bliver for det meste i det område, hvor den er født. Den er utrolig opfindsom og udnytter hurtig de fødekilder, der er til dens rådighed.

• Foder: Til daglig er den ikke en kostforagter, så i vinterperioden sætter den gerne sit næb i de fleste frøsorter, havre, samt knækkede jordnødder.

Guldspurv: – er en standfugl, der holder til i det åbne landskab, i områder med nyplantede nåletræer eller i større åbne haver. Her kan vi så opleve den hele året, den er ofte gæst ved vores foderbræt, hvor man kan se den færdes i mindre flokke på jagt efter føde.

• Foder: l vinterperioden kan vi hjælpe den med havre, groftmalet korn, diverse græsfrøarter, flere forskellige hirsearter, samt valmuefrø.

Jernspurv: – bliver ofte forvekslet med Gråspurven, men den er slankere, har et tyndere næb og lange tynde ben. Ved foderbrættet vil vi normalt se Jernspurven nede under dette for at æde det foder, de andre fugle har smidt ned.

• Foder: Vi kan glæde den med forskellige små frøarter, som f. eks. valmuefrø, men rosiner, frisk frugt og blødt foder ædes også.

Kvækerfinke: – er en nordlig trækfugl, der ofte er en velkendt vintergæst her hos os, hvor den ofte opholder sig i vores bøgeskove, hvor den i store flokke på op til flere hundrede fugle samles for at æde bog. De kan også lokkes til vores foderbræt for at søge føde, og her kan de med deres kraftige næb knække selv store frøsorter.

• Foder: De vil sætte stor pris på solsikker, groftmalet korn, knække de nødder og tørrede bær.

Kernebider: – denne meget smukke fugl holder normalt til ved løv- og blandingsskove, især ved bøge- og egetræer, hvor den lever af disse træers frø. Den kan dog også lokkes hen til vores foderbræt og på grund af sit frygtindgydende næb, har den ikke svært ved at holde andre fugle væk.

• Foder: I naturen æder den frø fra eg, bøg, ahorn, træknopper, samt kernerne fra kirsebær. Fra foderbrættet tager den solsikker, hampefrø, knækkede nødder og groftmalet korn.

Skovspurv: – er som gråspurven en meget social fugl, men ikke så iøjnefaldende og slet ikke så støjende. Den besøger gerne vores foderbræt i haven og ikke sjældent i selskab med gråspurve eller guldspurve.

• Foder: Groftmalet korn, havre, småfrø som hirse, raps og valmuefrø.

Drossel familien os andre større fugle:

Flagspætte: – kan opleves i alle slags skove. Om vinteren ses den også ofte i parker og i vores haver hvis der er større træer. Fra tid til anden kan den også, til ejerens store fornøjelse, iagttages ved vores foderbræt. Her kan man ved lidt forarbejde få den til at vende tilbage til ens have, f.eks. ved at hænge nogle mejsekugler, noget oksetalg, eller et par majskolber op i et træ. Her vil Flagspætten så rigtig kunne vise hvor effektiv, den kan arbejde for at få noget at æde. Det samme gælder, hvis I har mulighed for at sætte nogle gran eller fyrkogler fast i et træ og så nyde synet af at se den få de små frø ud.

• Foder: Dens hovedernæring består af insektlarver, som den finder inden under barken på træer eller i rådne træstubbe. Vi kan glæde den om vinteren med solsikker, knækkede nødder og oksetalg.

Ringdue: – eller Skovduen, er en hyppig gæst i vores haver. Mange trækker syd på til Belgien og Frankrig om vinteren, men der er også nogle, der bliver vinteren over, her hos os, hvor vi ofte ser dem tage for sig af retterne på foderbrættet.

• Foder: Den daglige føde består af olden, ærter, majs, korn og anden frø. I vinterperioden æder de blandt andet, hvad de kan få fat på ved foderbrættet.

Sjakker: – kommer ned til os som trækfugl fra de nordlige lande, hvor den så søger ind i skovområderne, men efterhånden som den næringskilde her bliver opbrugt, så som bær og frugter, søger den ind til vores haver og til foderbrættet, hvor den i modsætning til Solsorten kan sidde fordrageligt og æde sammen med andre fugle.

• Foder: Normalt æder den bær, frugter og insekter. I vinterperioden æder den rosiner, havre, knækkede nødder og blødt foder,

Solsort: – var før i tiden en sky skovfugl, men i dag er den en hyppig fugl i vores parker og haver. Den er både stand-, og trækfugl og en af Danmarks talrigeste fugle. Den finder sin føde på jorden. Skulle vinteren blive for streng, er det jo rart for solsorten, at der er mange havefolk, der lader blade ligge vinteren over. Således kan den finde tilstrækkelig med orme, biller og insektlarver her. Solsorten er en stridslysten fætter, hvor hannerne i tiden op til parringsperioden nemt kommer op og toppes med andre unge solsortehanner om de ledige hunner.

• Foder: I vinter perioden rosiner, tørrede bær, frisk frugt, knækkede nødder, og færdigblandede olieholdige frø.

Tyrkerdue; – blev først rigtig udbredt her i landet fra sidst i 1960’erne. Nu til dags holder den til ved havnepladser, foderstof firmaer, samt ved de enkelte møllerier, der stadig findes her i landet. Den er nu også blevet en flittig gæst i vores parker og haver, her er den dog ofte hadet af mange på grund af dens evindelige kurren.

• Foder: Hovedparten består af korn, ærter og majs I vinterperioden tager den dog godt for sig af alt frø, der fodres med.