Danse om juletræet – julens bedste tradition med sang, familie og hygge
Alle har ventet på dette øjeblik, døren til stuen går op og juletræet lyser smukkere end nogensinde (sådan føles det hvert år). Familien danner en cirkel om juletræet og holder hinanden i hænderne. Vi synger julesalmer og julesange og danser om juletræet. De voksne er glade fordi det minder dem om deres egen barndom og fordi julefreden kan sænke sig. Børnene elsker at danse om juletræet fordi de ved at gaverne kommer lige bagefter.
Hvordan danser vi om juletræet?
Når man siger at man danser om juletræet, er det ikke en egentlig dans, de fleste går stille rundt om juletræet med hinanden i hænderne. Ikke alle familier danser om juletræet, måske fordi stuen er for lille eller fordi de er dårligt gående. Mange sidder derfor i stuen og synger julesange og julesalmer ved juletræet. Blot hyggen ved at være samlet om træet og om sangene er jo det bedste ved julen, hvis du spørger mig.
Vi synger når vi danser om juletræet
Alle har deres favoritter når det gælder julesange og julesalmer, der synges mens vi danser om juletræet. Men fælles er at vi synger når vi danser om juletræet. Mange synger kun denne ene gang om året, så det lyder ikke altid lige smukt, men man kan jo altid grine af det. Det skal ikke være en alvorlig sag at danse om juletræet. Det skal være hyggeligt og sjovt – for at danse om juletræet er, efter min mening, en af julens bedste traditioner.